CA, CA+ og MitCA er lukket den 11.-16. november, mens vi får nyt IT-system

Vi overgår til et nyt IT-system, som kræver at vi lukker alle systemer i perioden fra onsdag den 11. november, kl. 14 til mandag den 16. november kl. 12. 
I den periode kan du ikke kontakte os via telefon og mail. Du kan heller ikke logge ind på vores selvbetjening. Vi beklager ulejligheden og takker for din forståelse. 

Læs mere

Kontingentfritagelse

Som medlem af CA er der mulighed for at blive kontingentfritaget i en periode.

Studerende

Du kan være gratis medlem af CA og nyde godt af alle de gratis medlemsfordele, så længe du er studerende og under 30 år gammel. Du kan maksimalt være kontingentfritaget i 5 år og din indtægt må ikke overstige et vist niveau.

Når din dagpengeret er opbrugt

Du har mulighed for at søge om kontingentfritagelse, hvis din ret til dagpenge er opbrugt. Du skal stadig stå tilmeldt som ledig på jobnet.dk. Du skal sikre dig, at du står tilmeldt som "tilmeldt uden ydelse".

Hvis du er frihedsberøvet

Hvis du er frihedsberøvet i Danmark i mere end 30 dage eller du udfører samfundstjeneste, har du mulighed for at få nedsat dit kontingent til a-kassen.

Voksenlærling

Begynder du i voksenlære efter du er fyldt 30 år, har du mulighed for at blive kontingentfritaget.

Udfyld ansøgning om kontingentfritagelse

Udfyld ansøgning for kontingentfritagelse for studerende