CA, CA+ og MitCA er lukket den 11.-16. november, mens vi får nyt IT-system

Vi overgår til et nyt IT-system, som kræver at vi lukker alle systemer i perioden fra onsdag den 11. november, kl. 14 til mandag den 16. november kl. 12. 
I den periode kan du ikke kontakte os via telefon og mail. Du kan heller ikke logge ind på vores selvbetjening. Vi beklager ulejligheden og takker for din forståelse. 

Læs mere

Frigørelsesattest

Har du et opsigelsesvarsel i din kontrakt, kan du kun få supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver underskriver en frigørelsesattest. Med et opsigelsesvarsel menes, at du skal varsle din arbejdsgiver, når du ønsker at stoppe med at arbejde. Opsigelsesvarslet vil være oplyst i din ansættelsesaftale eller i den overenskomst, der gælder for dit arbejdsforhold. Husk, at indsende en kopi af din kontrakt, hvis du søger om supplerende dagpenge.

En frigørelsesattest er derved en attest, hvor din arbejdsgiver skriver under på, at du med dags varsel – på trods af dit opsigelsesvarsel – kan stoppe på dit job for at starte i et andet job med længere arbejdstid.

Du skal sende frigørelsesattesten til os, så vi har modtaget den senest 5 uger efter, at ansættelsen er begyndt. Den dag, du starter ansættelsen, tæller med i 5-ugers fristen. Er du ansat fra en onsdag, skal vi altså have attesten senest tirsdag 5 uger senere. Modtager vi ikke attesten til tiden, vil du tidligst kunne få dagpenge fra den dag, vi modtager attesten.

Hent frigørelsesattesten

Læs mere om supplerende dagpenge