CA, CA+ og MitCA er lukket den 11.-16. november, mens vi får nyt IT-system

Vi overgår til et nyt IT-system, som kræver at vi lukker alle systemer i perioden fra onsdag den 11. november, kl. 14 til mandag den 16. november kl. 12. 
I den periode kan du ikke kontakte os via telefon og mail. Du kan heller ikke logge ind på vores selvbetjening. Vi beklager ulejligheden og takker for din forståelse. 

Læs mere

Hvornår er du forsørger?

Om du er forsørger eller ej har kun betydning for dine dagpenge, hvis du er nyuddannet.

Du kan få den høje dagpengesats for nyuddannede på 82%, når du har pligt til at forsørge et barn.

Du har forsørgerpligt, hvis du biologisk eller gennem adoption er far eller mor til minimum et barn under 18 år. Du behøver ikke at bo sammen med barnet for at have forsørgerpligt.

Du har ikke forsørgerpligt overfor bonusbørn. Altså, hvis du er samlevende med en person, der har egne børn.

Er du dansker eller borger i et andet EØS-land, er det et krav, at dit barn opholder sig i Danmark eller et andet EØS-land. Opholder barnet sig uden for EØS-området eller i Grønland eller på Færøerne, kan du få udbetalt dagpenge med 71,5%-satsen.

Er du ikke statsborger i et EØS-land, er det et krav, at barnet opholder sig i Danmark.