CA, CA+ og MitCA er lukket den 11.-16. november, mens vi får nyt IT-system

Vi overgår til et nyt IT-system, som kræver at vi lukker alle systemer i perioden fra onsdag den 11. november, kl. 14 til mandag den 16. november kl. 12. 
I den periode kan du ikke kontakte os via telefon og mail. Du kan heller ikke logge ind på vores selvbetjening. Vi beklager ulejligheden og takker for din forståelse. 

Læs mere

Guldgrube i gamle jobannoncer

1 million jobannoncer. Så mange ligger der på Jobindex.dk - når man tæller de gamle jobannoncer med, hvor jobbet for længst er besat.

 
af Ole Strand

Og det er der god grund til, for gamle annoncer kan bruges, når du søger uopfordret. Jobannoncerne er spækket med informationer som du kan bruge i din research, f.eks.

  • Hvilke virksomheder, der tidligere har søgt folk med din uddannelse eller baggrund
  • Hvilken profil de har søgt tidligere
  • Hvad virksomheden/afdelingen laver, og
  • Hvem der dengang var kontaktpersoner.

Alt sammen information, som supplerer den viden du ellers kan få om virksomhederne, via deres hjemmesider, CA’s erhvervsdatabase, Google, LinkedIn og andre kilder.

Sådan finder du guldet

  1. Gå ind på jobindex.dk/jobsoegning?archive=1
  2. Indtast dine søgekriterier – f.eks. cand.merc.-job i Midtjylland.
  3. Der er måske 20 aktuelle stillinger her og nu, men hvis du søger på arkiverede job i et givent tidsrum, kan du se flere tusinde virksomheder, der har opslået job til cand.merc.-uddannede i perioden i Midtjylland, og som du evt. kan henvende dig til.
  4. Ved den enkelte jobannonce, kan du klikke på virksomhedsprofilen, som viser alle nuværende og tidligere stillingsopslag fra virksomheden. Der er også link til LinkedIn, så du kan se, om du har kontakter med forbindelse til virksomheden.