swipegesture

Både mødre og fædre har ret til barselsorlov. Du kan læse mere om, hvor meget barselsorlov, du har ret til – og få mere information om barselsreglerne på borger.dk eller på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Barselsdagpenge

Hvis du ikke har ret til løn under hele eller dele af din barselsorlov, kan du i stedet søge om barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark under din barsel.

Ansøgning om barselsdagpenge, hvis du ikke er ledig

Hvis du ikke er ledig og gerne vil søge om barselsdagpenge, skal du bede din arbejdsgiver om at gå på Virk.dk/barselsdagpenge og oplyse Udbetaling Danmark om, at du skal på orlov.

Det kan de tidligst gøre din første dag på orlov. Det er altså Udbetaling Danmark og ikke CA, du skal kontakte. Læs nærmere på borger.dk

Ansøgning om barselsdagpenge, hvis du er ledig

Hvis du er ledig, skal du kontakte CA a-kasse og dit Jobcenter, den dag du går på barsel.

Dit Jobcenter afmelder dig som ledig, og CA giver besked til Udbetaling Danmark om, at du er gået på barsel.

Når Udbetaling Danmark modtager oplysningerne, sender de en kopi af vores oplysninger til dig, så du kan bekræfte oplysningerne.

Efter din barselsorlov

Hvis du er ledig, når din barsel er slut, skal du tilmelde dig som ledig på Jobnet og sende CA en erklæring om fravær.

For at få ret til dagpenge skal du igen være til rådighed for arbejdsmarkedet, Det betyder at du blandt andet skal have pasningsmulighed til dit barn. Det er vigtigt, at du kontakter dit jobcenter, hvis der skal tages særlige hensyn til hvilke tidspunkter du kan arbejde på døgnet i forhold til vuggestue/dagplejers åbningstid.

Meld dig ledig på jobnet.dk

Udfyld erklæring om fravær