swipegesture

Lønforhandling for studerende

Lær, hvordan du kommer bedst fra start med en lønforhandling, så har vi samlet guides, lønstatistik og gode råd til dig her.

Artikel

Bliv klar til forhandlingen om løn

Der er ingen genveje til en vellykket lønforhandling, men denne lønguide bringer dig godt fra start. Med guiden kan du gå klar og velforberedt til din næste forhandling eller jobsamtale med overblik, klare mål og gode argumenter.

Hent lønguiden

Lønforhandling i forbindelse med et nyt job

Overordnet er der typisk to tidspunkter i løbet af en rekruttering, hvor man taler om løn:

  1. Indledende, hvor arbejdsgiver eller rekrutteringsperson kan ringe eller til jobsamtalen spørge dig, hvad dit forventede lønniveau er.

    Formålet er at finde ud af, om I allerede dér er for langt fra hinanden.
  2. Når de har valgt, at de vil ansætte dig.

    Det er altså sjældent under selve jobsamtalerne, at du forhandler lønnen. Det sker typisk efter samtalerne, når de har valgt dig til jobbet.

    Men til den første jobsamtale – og måske endda inden, hvis de ringer – skal du gerne have et svar klar om dit forventede lønniveau. 

Nogle gange er det ikke muligt at forhandle løn i sit første job.

Men hvis muligheden er der, så kan du nedenfor læse, hvordan vi foreslår, at du tilgår det.

Sådan håndterer du samtalen om løn

Tjek lønstatistikker

Du kan bl.a. bruge CA Løntjek, der indeholder beregninger og sammenligninger af den samlede lønpakke. Dvs. bruttoløn + frynsegoder, bonus, pension, overtidsbetaling, ferietillæg, feriedage, etc.

Du kan også tjekke Danmarks Statistik, Jobindex og/eller hos din fagforening, hvis du har en.

Brug altid mere end én lønstatistik.

Prøv CA Løntjek

Undersøg lønniveauet for branchen

Tag højde for generelle forskelle mellem brancher. Eksempelvis er det almindeligt kendt, at lønnen i detailbranchen og NGO’er ligger lidt lavere, mens den i finans- og IT-brancherne typisk ligger lidt højere for samme type stilling.

Tjek krav og kompleksitet

Sæt dig godt ind i, hvad jobbet kræver. Læs grundigt på jobopslaget (hvis det er et nyt job) og prøv at vurdere kompleksiteten i jobbet og opgaverne. 

(Hvis du vil forhandle løn i dit nuværende job, så tag udgangspunkt i din jobbeskrivelse, og undersøg om du gør mere eller har fået mere ansvar end den oprindelige aftale.)

Hvordan er fordelingen mellem at assistere vs. have ansvar for? Hvilken uddannelse kræver de til jobbet? (Bachelor eller Master)

Det fortæller dig alt sammen noget om kompleksiteten i jobbet og kan være med til at give dig pejling på det forventede lønniveau i det spænd, statistikkerne giver dig.

Spørg folk i dit netværk, der arbejder indenfor samme fagområde, branche eller i virksomheden.

Spørg en håndfuld af dine venner, hvad de får i deres job (både løn og goder).

Læg mærke til hvilken branche, type af stilling, samt kompleksitet og mængden af ansvar. Det har betydning for lønnen.

Det er en god idé at beregne din absolutte minimumsløn. Dvs. den løn du som minimum har brug for til at kunne opretholde en vis levestandard.

Din beregning består af din nødvendige månedlige indtægt og er kun til din egen “mentale note”. Det er altså et tal, du altid holder for dig selv, og aldrig afviger fra.

Det kan selvfølgelig udelukke nogle jobs, men du skal kunne være tilfreds og have råd til at leve.

Vil du forhandle din løn i et nuværende job, så er det godt, hvis du i løbet af året har gjort din leder opmærksom på din indsats og dine resultater. At du ser frem til at tale om din løn.

Når du argumenterer for din løn, så er det bedst, hvis du kan fremvise konkrete eksempler på, at dine evner og resultater er blevet mere værd for virksomheden. I CA Lønguide finder du et forhandlingsskema, der gennem året hjælper dig til at samle gode argumenter for en lønstigning.

Hent lønguiden her

 

Skal du forhandle løn i forbindelse med et nyt job? Så vent til arbejdsgiveren bringer lønnen på banen.

Når de spørger til din forventede løn, husk dette:

  • undgå at nævne et interval, dvs. “et sted mellem xx.xxx kr og xx.xxx kr.” – for vil de typisk høre det mindste tal og gå med det.
  • fortæl at du har undersøgt det (og afslut eksempelvis med følgende)

Eksempel:

“Ud fra min research, mener jeg at lønnen i dette job bør ligge på _____________.  Hvordan passer det i forhold til jeres forventninger og lønrammen?”

  • Den selvsikre afslutning: “minimum xx.xxx kr.”
    (Dette tal er selvfølgelig højere end dit absolutte minimum.)
  • Den lidt usikre afslutning: “omkring xx.xxx kr.”
    (Her giver du arbejdsgiveren mulighed for at tolke, at du vil gå med et lavere tal, fx hvis deres udspil til løn inkl. pension er “omkring xx.xxx kr.”)

Hvis virksomheden ikke går med til dit første udspil på lønnen, så kan du komme med forslag til en alternativ lønpakke. 

Den lønpakke kan bestå af en mindre månedsløn, end du først lagde ud med (selvfølgelig ikke under dit absolutte minimum), men kan til gengæld indeholde andre ting, der har større værdi for dig, end det koster virksomheden.

Dvs. noget, der kan være en engangsudgift for dem, kan være en længerevarende gevinst for dig, fx hvis det udvikler dig eller giver dig flere muligheder i fremtiden.

Det kunne fx være:

  • gratis medlemskab i fagfællesskab, der udvikler dig og dit netværk
  • en mentor
  • uddannelse/kurser
  • opgaver du synes er særligt spændende/udviklende

Det kan også være, at virksomheden kan dække udgifter, som du ellers selv skulle betale i din husholdning, fx:

  • telefon/internet
  • møbler til hjemmearbejdsplads
  • (firma)bil eller cykel
  • avis
  • renseri
  • fitness abonnement eller motion i arbejdstiden

Det kan også være, at de kan give dig mere tid (med løn). 

Hvis du kan udregne din timeløn, så kan du regne ud, hvad en ekstra feriedag er værd – både i kroner/øre, men også i livskvalitet for dig, fx kan du foreslå:

  • flere feriedage
  • flere feriefridage og særligt ferietillæg
  • flere omsorgsdage
  • flextid

Nogle gange er 1-2 ekstra feriedage om året meget mere værd end fx 1000 kr. ekstra om måneden, når skatten først er trukket.

Dertil kan du selvfølgelig også forhandle om tillæg til din løn, som fx

  • virksomhedens bidrag til din pension
  • betaling for overarbejde
  • resultatløn
  • bonus for udvalgte projekter el.lign.
  • løn under barsel (ud over de lovpligtige uger i funktionærloven)

Optimalt set har du inden samtalen mentalt forberedt 2-3 ideer til lønpakker, som du vil være tilfreds med.

Eksempel:

  • Plan A: Dit foretrukne lønudspil (baseret på din research, samt kompetencer og erfaringer, du tilfører i jobbet).
     
  • Plan B: Alternativ lønpakke med en lavere løn, men med udvalgte goder som har en tilsvarende tilfredsstillende værdi for dig.
     
  • Plan C: Et alternativ til plan B, med et andet udvalg af goder.

Hvis du har forberedt eller overvejet alternative lønpakker inden samtalen, er der større chance for, at du ender med en løsning, du kan være godt tilfreds med.

Hvis du ikke kan få helt den aftale, du ønsker i dit nye job, men alligevel gerne vil have jobbet, så prøv at få en aftale (på skrift) om, hvornår din løn stiger.

Du kunne fx sige:

“Kan vi så aftale at om 6 måneder, hvis I er tilfredse med min performance, så stiger min løn til xx.xxx kr.”

Eller,

“Jeg er sikker på, at jeg kan bidrage mere, end I forventer, så jeg vil gerne bede om en samtale om min løn igen om x måneder.”

Der kan også være situationer, hvor du ikke kan forhandle. Eksempelvis i mange graduate programmer og i virksomheder, der har en fast startløn.

I disse tilfælde kan du spørge, hvornår der vil være mulighed for at tale om din løn igen.

  • Vær forberedt og lav din research
  • Stil ambitiøse, men realistiske krav
  • Husk pension (den udgør en stor del af din løn)
  • Mind dem om relevante resultater, du tidligere har skabt
  • Gentag de relevante kompetencer du vil tilføre jobbet (eller har udviklet siden sidste lønsamtale)
  • Forklar, uddyb og gentag dine argumenter for dit lønudspil

Få yderligere inspiration, gode råd til før, under og efter lønforhandlingen + et forhandlingsskema du kan bruge til at forberede din lønsamtale i CA’s Lønguide.