Er vi blevet svage, siden vi får så meget stress?
Vi er mere stressede i dag, end vores forældre og bedsteforældre var, Men arbejdslivet er også blevet meget mere komplekst og uoverskueligt. Erhvervspsykolog Rikke Østergaard giver 5 gode råd til at undgå stress.
Har du undret dig over, hvorfor så mange mennesker får stress hver dag i det moderne samfund? Er vi blevet svagere som mennesker i dag, og kan vi ikke længere holde til så meget, som vi kunne tidligere?
Min mormor fik ikke stress, selvom hun havde fem børn og en bondegård at passe. Hvorfor ikke? Livet var da på mange måder en del hårdere dengang.
Stress koster rigtig meget
Ifølge Stressforeningen er 35.000 danskere sygemeldt med stress hver dag. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet på grund af stress. Det er en dyr affære, som koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.
Det er en rigtig dyr affære for de danske arbejdspladser, men på det menneskelige plan koster det også dyrt.
Er vi blevet svagere?
I dag boomer det med robusthedskurser. De er alle vegne, men er vi da blevet svage? Nej, vi er ikke blevet svagere, og vores hjerne fungerer præcist som den skal, men hvad er det så?
Lad mig give dig en kort introduktion til hjernen. Vores hjerne har ikke udviklet sig synderligt de sidste 200.000 år.
Derfor reagerer vi i dagligdagen ud fra den urgamle kamp/flugt mekanisme. Når hjernen sanser, at der er fare på færde, reagerer den ved at pumpe stresshormoner ud, der gør, at vi kan løbe hurtigt eller kæmpe i kamp.
Her kommer udfordringen så, at selvom vi sjældent er truet på livet, så oplever rigtig mange mennesker, at de er i fare hverdagen.
Ikke en fare som i gamle dage, altså fx en bjørn eller en fjende. Men faren kan være, at de er bange for ikke at nå en deadline, bange for ikke at kunne nå at svare alle mails, bange for ikke at få den forfremmelse, bange for ikke være gode nok, smukke nok, intelligente nok osv.
Vi bruger hjernen forkert
Svaret er, at vi faktisk er langt mere robuste, end vi måske tror, ellers ville vi slet ikke kunne holde til at leve på den måde, vi gør, hvor hjernen skal forholde sig til så mange valg og fravalg hver dag og samtidig føle sig truet på flere planer. Vi skal træffe langt flere beslutninger end nogensinde før.
Jeg spurgte engang min mormor, om hun ikke følte sig stresset indimellem med alle de arbejdsopgaver på gården og alle de børn. Hun svarede meget hurtigt med sin vestjyske accent: ”Nej, det gjorde jeg ikke. Det var bare som det var”. Samtidig sagde hun også, at hun godt kunne forstå, at vi yngre mennesker i dag får stress.
Som hun sagde: ”I skal forholde jer til så meget og tage stilling til så meget hver dag. Min hverdag var meget simpel. Jeg kunne ikke følge med i, hvordan man så ud i København, eller om børnene skulle spise økologisk. Der var det, der var i haven, og mælken kom fra køerne i stalden”.
Hold fokus på det, vi har nået, og ikke det, vi mangler at gøre
Med andre ord fik min mormor sagt, at selv om livet er mindre hårdt fysisk i dag, så har vi meget mere at skulle forholde os til.
Teknologiens frembrud med TV og sociale medier gør, at vi mennesker får et stort pres efter at skulle leve op til meget mere, end vi skulle hidtil.
Det er derfor efter min erfaring ofte os selv, der presser os selv hårdest, og jeg underviser ofte medarbejdere i virksomhederne i at blive bedre til at rose sig selv og være taknemmelige for alt det, de har nået på en dag, og flytte fokus fra alt det, de ikke har nået. Så producerer deres hjerne glædeshormoner frem for stresshormoner, og der er ingen tvivl om, at vi er mere produktive, når vi er glade.
Min hjerne er derfor ligeså robust som min mormors, selv om hun var en sej gammel dame, men sandheden er nok, at min mormor heller ikke ville kunne holde til den måde, vi arbejder på i dag, hvis ikke hun var meget skarp på ikke at stresse sin hjerne unødvendigt.
Fem gode råd til at undgå stress
1. Stop panikken, der er ingen bjørn.
Er der en reel fare, eller er det fx bare en e-mail?
Hvis vi hver dag træner os selv i at gennemskue, om der reelt er grund til panik. Er vi er ved at stresse os selv, fordi vi bliver bange for ikke at nå det, vi skal, eller ikke at få svaret alle mails og ikke nå dit og dat, så skal vi tage en dyb indånding og minde os selv om, at det trods alt bare er en mail. Det er ikke livstruende fare.
2. En ting ad gangen.
Hjernen har svært ved at overskue det, hvis der er for meget på en gang.
Lav en prioriteret liste, og tag en ting ad gangen. Kommer der nye ting til listen på, så skal de prioriteres i forhold til vigtighed.
På den måde bliver det også mere synligt, hvad du har udrettet på en dag, og du bliver mere tilfredse, når du kan se, hvad de rent faktisk har nået.
3. Vær sikker på, hvad din chef forventer
Ved du, hvad der forventes af dig, og hvornår du er en succes?
Alt for mange medarbejdere i dag er faktisk ikke helt klar over, hvad de reelt er ansat til, eller der er uoverensstemmelse mellem, hvad de selv tror, der er vigtigst på jobbet, og hvad chefen og virksomheden mener er vigtigst.
Du skal have mindre fokus på, hvad de andre laver, og mere fokus på, hvad du selv kan gøre.
4. Koncentrer dig om dine egne arbejdsopgaver og mindre om de andres.
For meget god energi i løbet af dagen går med at have negativt fokus på kollegerne, og hvad de laver eller ikke laver. Stop sladderen, og hold fokus på dine arbejdsopgaver og dit ansvarsområde. Resten er chefens ansvar.
5. Forstyrrelser koster mange ressourcer for hjernen.
Forstyrrelser stresser hjernen. Hver gang du bliver forstyrret i arbejdet, tager det minimum 65 sekunder at komme tilbage til fokus på opgaven.
Det kan blive mange minutter på en dag, hvis der er for mange unødvendige forstyrrelser.
Slå pop-up’en fra på computeren, forstyr ikke andre unødvendigt, sæt din private telefon på lydløs og log af de sociale medier, så du holder fokus på den opgave, du er i gang med.
Rikke Østergaard
Rikke er erhvervssociolog og har desuden en B.A. grad i filosofi og buddhistisk psykologi. Rikke er en efterspurgt foredragsholder og forfatter til flere bøger om mentaltræning, taknemmelighed og senest bestsellerne "Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben - En guide til, hvordan du stopper følelsesmæssig forurening på jobbet" og ’’Befri Preben og få en fest på arbejdet igen".
Læs mere om Rikke Østergaard på rikkeostergaard.com
Tema om trivsel
Vi har hver især vores egen definition af trivsel og det gode arbejdsliv. Fælles for alle er, at trivsel er en forudsætning for at kunne fungere på jobbet, og vores trivsel påvirkes af både ydre og indre faktorer.
Og heldigvis er der er noget, du selv kan gøre, hvis du ikke trives. Og hvad kunne det være? læs mere på CA’s temaside om trivsel på jobbet
Mere om trivsel og stresshåndtering