Er vi blevet svage, siden vi får så meget stress?

Har du undret dig over, hvorfor så mange mennesker får stress hver dag i det moderne samfund? Er vi blevet svagere som mennesker i dag, og kan vi ikke længere holde til så meget, som vi kunne tidligere?

Min mormor fik ikke stress, selvom hun havde fem børn og en bondegård at passe. Hvorfor ikke? Livet var da på mange måder en del hårdere dengang.

Stress koster rigtig meget

Ifølge Stressforeningen er 35.000 danskere sygemeldt med stress hver dag. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet på grund af stress. Det er en dyr affære, som koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.

Det er en rigtig dyr affære for de danske arbejdspladser, men på det menneskelige plan koster det også dyrt.

Er vi blevet svagere?

I dag boomer det med robusthedskurser. De er alle vegne, men er vi da blevet svage? Nej, vi er ikke blevet svagere, og vores hjerne fungerer præcist som den skal, men hvad er det så?

Lad mig give dig en kort introduktion til hjernen. Vores hjerne har ikke udviklet sig synderligt de sidste 200.000 år.

Derfor reagerer vi i dagligdagen ud fra den urgamle kamp/flugt mekanisme. Når hjernen sanser, at der er fare på færde, reagerer den ved at pumpe stresshormoner ud, der gør, at vi kan løbe hurtigt eller kæmpe i kamp.

Her kommer udfordringen så, at selvom vi sjældent er truet på livet, så oplever rigtig mange mennesker, at de er i fare hverdagen.

Ikke en fare som i gamle dage, altså fx en bjørn eller en fjende. Men faren kan være, at de er bange for ikke at nå en deadline, bange for ikke at kunne nå at svare alle mails, bange for ikke at få den forfremmelse, bange for ikke være gode nok, smukke nok, intelligente nok osv.

Vi bruger hjernen forkert

Svaret er, at vi faktisk er langt mere robuste, end vi måske tror, ellers ville vi slet ikke kunne holde til at leve på den måde, vi gør, hvor hjernen skal forholde sig til så mange valg og fravalg hver dag og samtidig føle sig truet på flere planer. Vi skal træffe langt flere beslutninger end nogensinde før.

Jeg spurgte engang min mormor, om hun ikke følte sig stresset indimellem med alle de arbejdsopgaver på gården og alle de børn. Hun svarede meget hurtigt med sin vestjyske accent: ”Nej, det gjorde jeg ikke. Det var bare som det var”. Samtidig sagde hun også, at hun godt kunne forstå, at vi yngre mennesker i dag får stress.

Som hun sagde: ”I skal forholde jer til så meget og tage stilling til så meget hver dag. Min hverdag var meget simpel. Jeg kunne ikke følge med i, hvordan man så ud i København, eller om børnene skulle spise økologisk. Der var det, der var i haven, og mælken kom fra køerne i stalden”.

Hold fokus på det, vi har nået, og ikke det, vi mangler at gøre

Med andre ord fik min mormor sagt, at selv om livet er mindre hårdt fysisk i dag, så har vi meget mere at skulle forholde os til.

Teknologiens frembrud med TV og sociale medier gør, at vi mennesker får et stort pres efter at skulle leve op til meget mere, end vi skulle hidtil.

Det er derfor efter min erfaring ofte os selv, der presser os selv hårdest, og jeg underviser ofte medarbejdere i virksomhederne i at blive bedre til at rose sig selv og være taknemmelige for alt det, de har nået på en dag, og flytte fokus fra alt det, de ikke har nået. Så producerer deres hjerne glædeshormoner frem for stresshormoner, og der er ingen tvivl om, at vi er mere produktive, når vi er glade.

Min hjerne er derfor ligeså robust som min mormors, selv om hun var en sej gammel dame, men sandheden er nok, at min mormor heller ikke ville kunne holde til den måde, vi arbejder på i dag, hvis ikke hun var meget skarp på ikke at stresse sin hjerne unødvendigt.