AI – fascinerende fremskridt eller en fare for os?

Når jeg holder webinarer om ChatGPT og AI, bliver jeg indimellem spurgt, hvorfor jeg er så fascineret af AI?

Og om jeg slet ikke er bekymret for de mange farer og menneskelig undergang, der ligger i det?

Jeg ser helt bestemt farerne, men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg frygter bestemt ikke for menneskelig undergang.

Jeg tror, at vi står ved tærsklen til et teknologisk paradigmeskift, og AI vil være katalysatoren. En udvikling som denne sker ofte eksponentielt, og det kan være svært at vurdere hvor på kurven, man befinder sig. Mit bedste bud er dog, at vi endnu ikke har set den helt stejle vækst.

Det er vigtigt at huske på, at AI-teknologien ikke blev skabt ud af det blå af OpenAI d. 30. november 2022. OpenAI står på skuldrene af årtiers forskning og udvikling.

AI har været brugt siden 50’erne

Allerede i 1950 udgav Alan Turing artiklen ’Computing Machinery and Intelligence’ i Mind en journal for psykologi og filosofi. I artiklens første sætning skriver han: ”I propose to consider the question, ‘Can machines think?’”, hvilket må betragtes som fundamentet for udviklingen af AI.

Turing var matematiker og havde forud for denne artikel medvirket til de allieredes sejr i Anden Verdenskrig ved at knække koden til den tyske Enigma – en bekendt fortælling for dem, der har set filmen The Imitation Game (2014).

The Imitation Game er ikke blot navnet på en fremragende film med Benedict Cumberbatch, men også Alan Turing's forslag til en test af maskiners intelligens. Dette forslag blev senere kendt som Turingtesten, som i mange år var den mest udbredte målestok for, hvornår der er tale om AI.

To år senere, i 1952, udviklede Arthur Samuel det første AI-program, som kunne lære at spille Dam. I det efterfølgende årti blev den første AI chatbot, ELIZA (1964-1967), udviklet.

AI er altså ikke et nyt fænomen, og vi har i de seneste årtier implementeret teknologien i store dele af vores kontekst. Utallige algoritmer benytter voldsomme mængder data til at forudsige alt fra hvilke film, Netflix tror, vi helst vil se, til risikoen for sammenstød med den forankørende bil i trafikken.

Generativ AI er et kæmpe spring i udviklingen

Den type AI, som har taget verden med storm i 2023, er Generativ AI. Det er heller ikke en ny teknologi, men vi har set et stort spring i udviklingen. Det er et spring, der har gjort teknologien generelt brugbar nok til at kommercialisere, hvilket vi har set OpenAI gøre med ChatGPT.

OpenAI var heller ikke alene. Særligt Anthropic, en virksomhed startet af tidligere medlemmer af OpenAI, var i et tæt kapløb om at være de første på markedet. Præmien for at komme først er ikke til at tage fejl af. Sidestillet med ChatGPT og OpenAI, er Anthropic og deres model Claude relativt ukendte.

Dette teknologiske spring er heller ikke noget, der kom fra den ene dag til den anden. T’et i GPT står for Transformer. Transformer modellen kan betragtes som det afsæt, der skabte springet.

Modellen blev præsenteret i artiklen ’Attention Is All You Need’ (2017) af en gruppe Google researchers. Alec Radford, en researcher hos OpenAI, begyndte at eksperimentere med Transformer modellen, og har siden udtalt: ”I made more progress in two weeks than I did over the past two years”.

Min pointe her er at give et indtryk af den historiske kontekst for udviklingen. Det fortæller os naturligvis ikke, hvad der kommer til at ske i de kommende år, men måske en fornemmelse for udviklingens tempo.

Generativ AI – den fjerde bølge i samfundsudviklingen

Min oprindelige fascination af AI kan jeg meget præcist sige startede en aften i december 2022, da jeg lidt tilfældigt prøvede ChatGPT. Lige umiddelbart blev jeg imponeret, men blev kort efter overvældet af både potentialet, men også den uundgåeligt medfølgende disruption.

Derfra sprang jeg, uden tøven, på hovedet i et nørdet dyk ned i AI. Min fascination bliver drevet af den ekstremt hastige udvikling, og ikke mindst, at vi endnu ikke har noget idé om, hvor det vil tage os hen.

Engang ville forestillingen om en by med huse, gader og butikker være en vild fantasi. En jæger-samler i Mellemøsten for 10.000 år siden ville have haft svært ved at forestille sig den kommende landbrugsrevolution, og slet ikke hvordan den ville medføre byer og spire en civilisation. På samme måde ændrede den industrielle revolution verden i en grad, som udelukkende kunne erkendes retrospektivt.

Agerbrug og den industrielle revolution er to bølger af teknologi og innovation, der har haft en dybdegående betydning og påvirkning af vores samfund.

Alvin Toffler, en kendt fremtidsforsker, har beskrevet netop de to bølger som de to første afgørende bølger. Han har defineret informationsteknologien som den tredje bølge. Jeg er ikke i tvivl om, at vi allerede ser den fjerde bølge med AI-teknologien.

I den forbindelse vil jeg anbefale bogen The Coming Wave (2023) af Mustafa Suleyman. Suleyman er medstifter af inflection AI, samt DeepMind, i dag kendt som Google DeepMind, og har i mange år været en nøgleperson i udviklingen af AI-teknologien.

Bølgen består ikke blot af Generativ AI som ChatGPT. Vi har allerede set, hvordan AI kan analysere og forudsige hurtigere og bedre end mennesker nogensinde ville kunne selv.

For eksempel kan forudsigelsen af proteinstrukturer hjælpe forskere med at identificere, hvordan specifikke proteiner interagerer med hinanden eller med potentielle lægemidler, hvilket kan føre til udviklingen af mere effektive og målrettede behandlinger for en række sygdomme.

Er der grund til at frygte generativ AI?

Store omvæltninger giver også uro og frygt for fremtiden. Men jeg ser ikke nogen fare for den menneskelige undergang. Selvfølgelig følger der en risiko med enhver forandring – og der er i høj grad forandring i sigte. Jeg mener dog, at det er vigtigt ikke at frygte forandringen i sig selv.

En typisk frygt forbundet med teknologisk udvikling har været frygten for at miste sit job. Det er ikke en ny tendens, men noget vi har set gentagne gange i historien.

I starten af 1800-tallet organiserede Luditterne – en bevægelse af maskinstormere - opstand og protester mod indførelsen af maskiner på fabrikkerne. Det var et forsøg på at stoppe den industrielle revolution (anden bølge). Det lykkedes som bekendt ikke, og det skulle også vise sig, at bølgen skulle resultere i langt bedre forhold og velstand i samfundet.

Jeg prøver ikke at påstå, at mange jobs ikke vil forsvinde. Allerede i januar i år har store tech-virksomheder nedlagt 34.000 stillinger. Jobs vil forsvinde. I start- og midt 1900-tallet forsvandt der også mange jobs som følge af den teknologiske udvikling på fabrikkerne. I samme periode blev der dog oprettet flere nye jobs end der forsvandt.

Jeg forventer, at det samme kommer til at gøre sig gældende, når det kommer til AI. Vi skal arbejde med AI som et værktøj. Værktøjet vil unægtelig gøre os mere effektive, og nogle opgaver vil blive overtaget helt.

Hvordan de frigivne ressourcer og tid skal udnyttes, er og kommer i stigende grad til at blive et stort politisk og samfundsmæssigt spørgsmål. Den disruption, som AI-bølgen vil skabe, skal naturligvis håndteres. Det er noget Suleyman særligt beskæftiger sig med i førnævnte bog.

Det vil også være naivt ikke at have øje for, hvordan værdierne i samfundet fordeles. Den russiske præsident, Vladimir Putin har udtalt: “Kunstig intelligens er fremtiden, ikke kun for Rusland, men for hele menneskeheden. Det medfører kolossale muligheder, men også trusler, der er vanskelige at forudsige. Den, der bliver leder inden for dette område, vil blive verdens hersker.”

Jeg tror, Putin har helt ret (noget, jeg ikke havde set mig selv skrive), og det er derfor af største vigtighed, hvem der kommer til at lede udviklingen.

Et andet aspekt af Putins citat er muligheder kontra risici. Hvis en AI kan føre til udviklingen af målrettede behandlinger af sygdomme, så er det ikke usandsynligt, at man ville kunne skabe målrettede syntetiske sygdomme og lignende. Ligesom det kan være svært at forudsige alt det positive, er det ligeledes svært at forudsige alt det negative.

Der er naturligvis også frygt og usikkerhed forbundet med en teknologi, som potentielt vil overgå enhver fantasi. Uvished er skræmmende, fordi vi ikke kan forberede os på det. Sammenlignet med problematikkerne fra diverse sci-fi film, som The Matrix eller Terminator, er frygten for at miste sit job relativt overskueligt.

Det er endnu uvist, hvad fremtidens (selv den nære fremtids) AI vil være i stand til. Hvilke begrænsninger vil en Super-AI eller singularitet have – vil der overhovedet være nogen?

Begrebet ’Singularitet’ kommer fra fysikken, hvor det beskriver et sort huls centrum. Intet kan undslippe dette punkt – end ikke lys. Her vil alle de fysiske love samt den virkelighed, vi kender, ophøre. Det lyder særdeles dystopisk, når man vælger netop dette begreb til at beskrive den ultimative AI.

Når vi ikke ved, hvad AI vil være i stand til, kan vi selvfølgelig ikke vide, om vi vil være i stand til at kontrollere den. I 2003 beskrev den svenske filosof, Nick Bostrom, et tankeeksperiment, der beskriver en AI, hvis formål er at skabe papirklips.

Denne AI vil vurdere, at mennesker på et tidspunkt vil mene, at der er nok papirklips, og derfor slukke for AI’en. At blive slukket og ikke lave flere papirklips er i modstrid med AI’ens mission om at lave papirklips, så den vil prøve at fjerne truslen – mennesker.

Der er andre versioner af dette tankeeksperiment. I en anden version opbruger AI’en alt jern i verden, og når den ikke kan finde mere, vurderer den, at den er nødsaget til at benytte det jern, alle mennesker har i blodet. Uanset hvilken version, så er resultatet altid en verden uden mennesker, men en hel masse papirklips.

Det er vigtigt at pointere, at Bosrom ikke selv troede på det scenarie, han beskrev. Tankeeksperimentet er til for at understrege vigtigheden af at bevare kontrollen, og hvor svært det kan være, når man ikke kender til de fulde konsekvenser ved den udvikling, man driver.

Her ser vi måske en parallel til J. Robert Oppenheimer, Manhattanprojektet, og citatet: ”Now I am become Death, the destroyer of worlds.”.

Jeg synes ikke, at man bør lade sig skræmme dystopiske fantasier og fortællinger. AI teknologien udvikler sig meget hurtigt og eksponentielt. Det er dog langt fra den første teknologiske bølge, vi som mennesker, har oplevet og håndteret. Det er heller ikke første gang, at der er blevet råbt vagt i gevær, som følge af frygten for en hastig udvikling.

Det er et ultrakomplekst emne, som absolut fordrer en omhyggelig behandling. Det sker allerede. EU har for nyligt vedtaget deres AI Act, som den første konkrete AI lov. Den kan potentielt skabe præcedens i resten af verden på samme måde, som vi har set det med GDPR.

Grupper som The Global Partnership On Artifical Intelligence (GPAI) medvirker yderligere til et øget globalt samarbejde om en sikker udvikling af AI.

Jeg ser helt bestemt farerne, men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg frygter bestemt ikke for menneskelig undergang.