Lønsikring - Øget økonomisk sikkerhed
Med CA Lønsikring kan du få et supplement til dagpengene, hvis du bliver ledig. Du bestemmer selv, hvor stor økonomisk sikkerhed du vil have. Pris fra 47,-/md.
Det kan være svært at forudsige, hvad der vil ske i dit arbejdsliv, men når du tegner en lønsikring i CA, er du sikret et økonomisk supplement til dagpenge. Hvor stort supplementet skal være, og hvornår det første gang skal udbetales, er op til dig.
Vi har gjort CA Lønsikring fleksibel, så du selv kan sammensætte den løsning, der passer dig bedst. Du kan vælge udbetalinger fra 2.000 kr. og op til 60.000 kr. med dækningsperiode på 3, 6, 9 eller 12 måneder pr. ledighedsforløb og vælge lønsikring både med og uden selvrisiko på 30 dage. Du har altså god mulighed for at sammensætte den dækning, der matcher dine behov. Prisen/præmien er fra 47 kr. pr. måned (35 kr. efter skat).
Efter udløbet af evt. selvrisikoperiode, vil udbetalingen ske månedligt, men udbetalingen beregnes pr. dag. Tiltræder du fx først det nye job en uge inde i måneden, vil du derfor stadig få udbetaling for den første uge.
En lønsikring, der dækker op til 90 % af din løn
Udbetalingerne fra CA Lønsikring kommer oven i dagpengene, men hvordan din lønsikring skal dække, er i høj grad op til dig.
Med CA Lønsikring, kan du få dækket helt op til 90 % af din løn eller maksimalt 60.000 kr. om måneden udover dagpenge. Du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag (AMB) af udbetalingerne - og derfor beregnes dækningen også på baggrund af din løn efter AMB. CA Lønsikring dækker i sammenlagt 36 måneder. Det er tilladt at tage op til 12 måneders midlertidigt arbejde og komme tilbage til forsikringsdækning for de resterende ledighedsperioder.
Udover dækning ved arbejdsløshed dækker CA Lønsikring også med udbetalinger, hvis du bliver uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Forsikringsydelsen ved uarbejdsdygtig udgør 50 % af den valgte ydelse, og udbetales skattefrit.
Vær opmærksom på startkarens / kvalifikationsperiode på lønsikringen
Når du tilmelder dig CA Lønsikring, er der en startkarens/kvalifikationsperiode på 6 måneder. Det betyder, at du ikke må blive opsagt eller få kendskab til din opsigelse i de første 6 måneder efter tilmelding til ordningen. Når kvalifikationsperioden er udløbet, er du klar til at modtage lønsikring, hvis du bliver ledig på arbejdsmarkedet.
Hvis du har en anden, tilsvarende, lønforsikring, kan du overføre ancienniteten fra den, når du skifter til CA Lønsikring, og dermed nedsættes eller bortfalder kvalifikationsperioden for din CA Lønsikring.
Der er forskel på lønsikringer. Derfor har Forbrugerrådet Tænk testet lønsikringen hos 13 a-kasser og fagforeninger og set på vilkår og priser.
Forbrugerrådet Tænk har den 16. februar 2023 offentliggjort deres analyse og har særligt anbefalet CA Lønsikring for gode forsikringsbetingelser, en fornuftig pris og gode valgmuligheder.
Forbrugerrådet Tænk's test af lønsikringer (kræver medlemskab)
Marsh, Tromsøgade 2, 1. sal, 2100 København Ø
Telefon: 45 95 46 71
Mail: ca.lonsikring@mmc.com
Telefontid
Mandag - fredag: 09.00 - 15.00
Skal du anmelde en 'skade' til CA Lønsikring ved opstået ledighed / uarbejdsdygtighed eller ved fortsat ledighed, skal du gøre det online.
- Dækning på op til 90% af din hidtidige løn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
- Dækning på op til 60.000 om måneden, udover dagpengene. Du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.
- Dækning / udbetalinger i op til 36 måneder, maksimalt den valgte dækningsperiode på 3, 6, 9 eller 12 måneder pr. ledighedsperiode.
- Ansatte med min. 80 timer om måneden kan tegne forsikringen.
- I en ledighedsperiode kan du tage op til 12 måneders midlertidigt arbejde, og komme tilbage til de resterende perioder med forsikringsdækning.
- Du kan vælge CA Lønsikring både med og uden en selvrisiko på 30 dage. Du kan altså vælge, om den første måneds ledighed skal være dækket og om du dermed vil have den første udbetaling fra lønforsikringen, når du har været ledig i 30 eller 60 dage. Herefter kan du få udbetaling hver måned, hvor udbetalingen beregnes pr. ledighedsdag.
- 6 måneders startkarens/kvalifikationsperiode. Du må ikke blive opsagt eller få kendskab til din opsigelse de første 6 måneder efter tilmelding til ordningen.
- Hvis du har en anden, tilsvarende, tillægsforsikring, kan du overføre ancienniteten fra den, når du skifter til CA Lønsikring, hvis du i øvrigt opfylder kriterierne for tegning af forsikringen.
Hvad er fordelene ved lønsikring?
Den helt store fordel ved lønsikring er tryghed. Nærmere bestemt økonomisk tryghed. I takt med at du tjener flere penge i løbet af din karriere, så vil din livsstil også bære præg af dette. Det gør, at du i nogen grad bliver afhængig af at have det samme indtægtsniveau. Også hvis du står uden job.
Hvis du bliver afskediget, så vil du som udgangspunkt kun få dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse som CA. Hvis du er vant til at leve ud fra, at du har en større indtægt, end dagpenge dækker, så skal du til at foretage dig nogle store justeringer i dit liv. Medmindre du har tegnet en lønforsikring.
Med en lønsikring hos CA, så kan du både få dagpenge samt en ekstra pose penge, der dækker op til 90% af din forhenværende løn. På den måde har du maksimal tryghed i din tilværelse, og du kan derfor fokusere fuldkomment på dit næste karriereskridt. Dette kan vi også hjælpe dig med.
De vigtigste fordele ved lønsikring fra CA
- Økonomisk tryghed når du bliver ufrivilligt arbejdsløs. Forsikringen dækker, hvis du ufrivilligt står uden arbejde og dermed modtager dagpenge.
- Du er også dækket, hvis du bliver arbejdsløs pga. sygdom eller ulykke og dermed modtager sygedagpenge.
- Du får hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem vores jobrådgivning i CA a-kasse.
- Du kan tage din anciennitet med dig, hvis du har været medlem et andet sted før – fra a-kasse til a-kasse og lønsikring til lønsikring.
Krav for tegning af CA Lønsikring
For at tilmelde dig CA Lønsikring skal du opfylde en række krav:
- Du er medlem af CA a-kasse
- Du er mindst 18 år og under 60 år på forsikringens tegningsdato
- Du har et dansk CPR-nummer
- Du er fastansat som lønmodtager i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne) og aflønnet for mindst 80 timer om måneden i mindst 6 sammenhængende måneder umiddelbart før køb eller ændring af lønsikringen
- Du er ikke selvstændig erhvervsdrivende, vikar, ansat i fleksjob eller i job med løntilskud
- Du er ikke arbejdsløs og har ikke - eller burde have - kendskab til kommende ledighed.
I forsikringens løbetid er det en forudsætning, at du til stadighed opfylder kravet om CA-medlemskab. Du kan være tilmeldt ordningen, til du fylder 65,5 år.
Hvor lang tid går der, før lønsikringen dækker?
Fra du tegner en lønsikring skal du igennem en kvalifikationsperiode og evt. Selvrisiko før du er berettiget til udbetaling.
Fra du tilkøber lønsikringen, går der 6 måneder, hvor du ikke må stå uden job. Medmindre at du tager din anciennitet med fra en anden lønsikring - så dækker CA Lønsikring med det samme, såfremt du har været forsikret i mindst 6 måneder et andet sted frem til tegningen af CA Lønsikring.
Herfra kan du altså være dækket, hvis du mister dit job. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være en selvrisikoperiode på 30 dage, hvor du selv skal dække differencen mellem dagpenge og din nuværende løn – afhængig af, om du tegner lønforsikringen med eller uden selvrisiko.
Hvordan vælger jeg den bedste lønforsikring?
Indrømmet, der er mange om buddet, når det kommer til at levere den bedste lønsikring og den bedste a-kasse.
Vi kunne sagtens bare sige til dig, at du skal købe lønsikring hos os, fordi vi er bedst. Men vi har rent faktisk andre til at sige det for os.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler CA's Lønsikring i en grundig analyse af 13 forskellige lønsikringer i deres magasin Tænk Penge fra februar 2023.
Og på Trustpilot scorer CA a-kasse 4,9 ud af 5, og dermed ligger vi i kategorien “fremragende”, som den højest placerede a-kasse.
I hvilke tilfælde dækker min lønsikring ikke?
Hvis du skal gøre brug af din lønsikring, så kan du kun gøre det i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Hvis du selv siger op, eller hvis du er skyld i, at du bliver bortvist fra din arbejdsplads, så dækker din lønsikring ikke.
Bemærk at lønforsikringen ikke dækker sygdom, som du havde kendskab til før forsikringens tegningsdato, eller tidligere har lidt af.
Derudover dækker lønsikringen ikke, hvis du ikke opfylder kravene for tegning af CA Lønsikring, ligesom der som i alle andre forsikringer er nogle undtagelser, bl.a. force majeure. Generelt er det vores anbefaling altid at læse forsikringsbetingelserne, så man præcist ved, hvordan man er dækket.
Hvem har brug for lønsikring?
Du kan vurdere, om du er en af dem, der har brug for lønsikring ved at sammenligne din nuværende indkomst med din dagpengesats. Hvis du mener, at du uden større problemer kan leve på den højeste dagpengesats, der er knapt 20.000 kr. om måneden, så er det ikke nødvendigt for dig at købe lønsikring.
Hvis du omvendt kan se, at der er et stort spring fra din nuværende indtægt til den, som du står overfor, hvis du kommer på dagpenge, så er du nok en af dem, der har brug for lønsikring.
Derudover er det også individuelt, hvor stor jobsikkerhed, der er inden for det, du laver. Hvis du ved, at det bliver svært for dig at finde et job med en tilsvarende løn kort efter, at du forlader dit nuværende job, så kan lønsikring som supplement til dagpenge via din a-kasse være meget nyttigt for dig.
Parterne bag CA Lønsikring
CA Lønsikring er etableret ultimo 2014 af CA Karrierepartner og a-kasse i samarbejde med forsikringsmægleren Marsh, efter en grunding udbudsrunde.
Valget faldt på forsikringsselskabet AmTrust, der er et stort, økonomisk velfunderet irsk forsikringsselskab, der i Norden har specialiseret sig i Lønsikringer. Da Amtrust ikke er tilstede i Danmark, administreres CA Lønsikring af Marsh McLennan Agency A/S, hvorfor det er dem, du skal kontakte med spørgsmål af enhver art.
CA Lønsikring / Marsh
Telefon: 45 95 46 71 - Mail: ca.lonsikring@mmc.com
Telefontid: Mandag - fredag: 09.00 - 15.00
Endnu ikke medlem af CA? Sådan melder du dig ind i vores a-kasse
For at få lønsikring gennem CA, skal du være medlem af vores a-kasse. Som medlem af vores a-kasse får du - udover mulighed for at tilkøbe lønsikring - masser af andre fordele.
Fordele ved at være medlem CA a-kasse:
- En professionel karrierepartner
Som medlem i CA handler det om din udvikling og din tryghed. Som din karrierepartner giver vi dig sparring, gode råd og viden, så du kan opnå dine karrieremål.
Læs mere om karriererådgivning - Økonomisk sikkerhed og tryghed
Som medlem af vores a-kasse er du sikret dagpenge i op til 2 år, hvis du er blevet ledig.
Læs mere om a-kasse og ledighed - Du får ny viden og udvikler dine kompetencer
Hos CA afholder vi faglige arrangementer og tilbyder dig en lang række foredrag og webinarer indenfor jobsøgning, karriereudvikling og såvel personlige- som faglige kompetencer.
Se vores foredrag og webinarer
- Lønstatistik – værktøjer og hjælp til lønforhandling
I CA har du adgang til en række lønværktøjer, der sammenligner lønniveau og lønudvikling. Dermed får du hjælp til din egen lønforhandling.
Læs mere om lønforhandling - Hjælp til at finde dit næste job
Hvis du mister dit job, så får du sparring og gode råd til din jobsøgning. Online kurser, webinarer, 1:1 sparring og værktøjer, som fx Instant Feedback; vores digitale service, hvor du kan få feedback på din ansøgning og CV med det samme.
Læs mere om jobsøgning