Personanalyse og IQ-test/logisk test

Som medlem af CA kan du gratis få en personanalyse og IQ-test. Vi laver personlighedstest og intelligenstest med anerkendte analyseværktøjer fra People Test System.

IQ-test og personanalyse er en del af mange ansøgningsprocesser. Det hjælper virksomhederne med at finde den helt rigtige kandidat til jobbet. Men både som ansøger og i dit daglige arbejde kan du også have gavn af intelligenstest og personlighedstest. Og som medlem af CA a-kasse er det gratis for dig.

En test af din IQ og en analyse af din personlighed kan bl.a. hjælpe dig med at få:

  • Indsigt i, hvad der driver dig
  • Større forståelse for din måde at samarbejde på
  • Inspiration til personlig udvikling
  • Argumenter og læring til din jobsøgning

En veldokumenteret IQ-test og personlighedstest

I mere end 20 år har People Test System arbejdet med intelligenstest og personanalyse. Som medlem af CA har du gratis adgang til personlighedstest samt logisk test (IQ test) fra People Test System, bla. People Test Profile (PTP) og People Test Logic (PTL).

Personanalysen fortæller om din adfærd i arbejdssituationer, og hvordan det påvirker samarbejdet med dine kollegaer. Du får derudover et  overblik over dine bidrag til teamsamarbejdet gennem seks grundlæggende teamroller. 

Intelligenstesten, PTL, er en nuanceret og grundig IQ-test. Den giver informationer om din problemløsningsevne- og strategi.  

Sådan kan du få en IQ- eller personlighedstest

Som medlem af CA har du mulighed for at få lavet en personanalyse eller IQ-test med personlig feedback i forbindelse med en karriererådgivning.

I hvert tilfælde vurderer vi sammen med dig, hvad du har brug for i forhold til din aktuelle situation. 

Sådan tilmelder du dig en IQ-test eller personlighedstest hos CA

  1. Send en mail til ca@ca.dk. Skriv et par ord om, hvad du ønsker at bruge profilen til, og hvad du vil blive klogere på.
    Oplys derudover din fødselsdato samt et telefonnummer, vi kan træffe dig på
  2. CA kontakter dig for at aftale forløb
  3. CA mailer link til udfyldelse af analysen
  4. Senest en uge inden møde- eller kursusdato udfylder du analysen

Du kan højest få udarbejdet en ny personanalyse og IQ-test hos CA hvert andet år.

Personprofil med leder-feedback

CA tilbyder personlig sparring om din lederstil med udgangspunkt i testværktøjerne People Test Person og People Test Logic.

PTP er en veldokumenteret personanalyse, som afdækker 12 overordnede karaktertræk og i alt 36 underliggende egenskaber.