swipegesture

Sådan afgør banken, om du kan låne penge som studerende


Har du hørt om studerende, som er gået tomhændet fra deres møde med banken? Det er ikke så mærkeligt, da banken faktisk har en række vurderingskriterier, som afgør, hvorvidt du kan låne penge.

Artikel
af Louise Adler Hedegaard

Men hvilke kriterier er der tale om? Og hvad bør du vide på forhånd, inden du sætter snuden op efter at låne penge i banken?

For at få et overblik over bankens typiske vurderingskriterier har vi allieret hos med økonom, Brian Smith Hansen fra F10 Finans

Disse 5 kriterier afgør, om du kan låne penge i banken

1. Dit rådighedsbeløb

Banken vil som noget af det første kigge på dit rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt.

Hvis du har et højt rådighedsbeløb, har du større chance for at kunne låne penge i banken.

2. Din uddannelse

Når banken skal vurdere, om du kan låne penge, vil de tage din uddannelse med i betragtningen.

De vil derfor kigge på din jobsikkerhed og dit forventede indkomstniveau efter endt uddannelse.

3. Din kundehistorik

Din kundehistorik har faktisk en ret afgørende betydning for, om du kan låne penge i banken.

Har du overtræk hver mandag, fordi du har været i byen hele weekenden? Eller har du godt styr på din økonomi?

Banken vil naturligvis i højere grad låne dig penge, hvis du administrerer dine penge fornuftigt.

4. Din gældsfaktor

Nu bliver det mere avanceret, men ikke desto mindre vil banken beregne din gældsfaktor.

Gældsfaktoren er din samlede gæld set i forhold til din årsindkomst før skat.

Du må maksimalt have en gældsfaktor på 4, banken ser dog helst, at din gældsfaktor skal ligge på 3.

5. Udbetaling på 5%

Udover ovenstående vurderingskriterier, skal du kunne lægge en udbetaling på 5%.