swipegesture

Pauser uden skærm gør dig mere effektiv

Vi har så travlt - nogle gange så vildt, at vi knapt under os selv en pause. Men pauser - uden skærm - er nødvendige. Og de gør dig bedre til at studere, få noget ud af undervisningen og til at passe gruppearbejdet effektivt resten af tiden.

Artikel 5 Min.
af Ida Haagen Hansen

Du skal ikke hverken skamme dig eller ærgre dig over at holde en pause. Tværtimod. Pauser gør dig mere effektiv og får dig til at præstere bedre. Det fortæller Pia Hauge i sin bog Pause Power.

Du kender måske typen fra studiegruppen, der konstant kører i sjette gear og bliver småirriteret, når der skal tankes kaffe, eller nogen lige vil strække benene. Men det er vigtigt, at I i gruppen tillader og anerkender pausen som en vigtig del og forudsætning for at arbejde effektivt.

Både historien og forskningen viser, at vi både fysisk og mentalt præsterer bedre, når vi holder pauser i stedet for at knokle på non-stop.

”Det hjælper at holde en pause, fordi man bliver bedre til at koncentrere sig. Man bliver bedre til at prioritere. Man bliver mere kreativ. Man får måske også mærket efter, hvad er egentlig det rigtige her? Så pauserne er en måde at lave et bedre stykke arbejde”, siger Pia Hauge.

Hjernen bliver lige så træt som arme og ben                      

Når vi arbejder fysisk - især hårdt - er det indlysende for os, at vi har brug for pauser. Her stiller vi ikke spørgsmålstegn ved, om en pause nu også er nødvendig, for eksempel for at spise, drikke eller lige hvile arme og ben for at genvinde kræfterne.

Som studerende er det ikke det fysiske der er i hovedsædet, men det intellektuelle arbejde. Det er hjernen, der knokler, og med arbejdet ved skærmen og i faglige diskussioner er det ikke på samme måde tydeligt, at arbejdet udmatter, og koncentrationsevnen falder over tid.  

”Problemet er jo dybest set, at vi arbejder med vores hoved i dag, og at vi ikke tror på, at pausen er andet end hygge og spildtid. Men hjernen har det samme behov for at restituere sig som kroppen. Du kan simpelthen kun arbejde så og så længe med dit hoved, før du bliver mindre koncentreret og mindre effektiv”, siger Pia Hauge.

Pas på pauseparadokset

Jo mere travlt vi har, jo mere er vi tilbøjelige til at droppe pauserne. Pia Hauge taler om pauseparadokset. Men det er en dårlig strategi. For jo mere trætte vi bliver, jo flere fejl laver vi. Og det er der ikke nogen, der er interesseret i.

”Man skulle jo tro, at man tænkte, ’så for søren, det er lige tid til en pause’. Men paradoksalt nok springer man pausen over, fordi man føler, at man ikke har tid,” siger Pia Hauge.  

Hold en ordentlig pause - uden skærm

Det er vigtigt at holde gode pauser, også selvom de bare er korte.

”Ny forskning viser, at den optimale pause er på mindst 20 minutter. Så er hjernen fuldt restitueret og genopladet. Men mindre kan også gøre det. Selv små mikropauser på et minut eller to kan give dig ny energi og velvære,” siger Pia Hauge.

Men det er vigtigt, at du holder en ordentlig pause. Et ordentligt afbræk fra arbejdet. Og det er her du skal lade mobilen ligge.

Når vi har pause, griber mange ofte deres mobiltelefoner, fordi vi ikke orker andet. Vi tjekker lige de sociale medier, de seneste nyheder eller beskeder. Men det giver ikke meget restitution til hjernen, hvis du i forvejen sidder ved en skærm hele dagen, mener Pia Hauge.

”Digitale pauser er lidt som at holde fisk som kæledyr. Det er en adspredelse og bedre end ingenting, men det giver meget bedre effekt, hvis du laver noget helt andet i pausen. Gå ned til kaffemaskinen i den anden ende af bygningen, eller gå udenfor og træk noget frisk luft. Snak med en kollega om noget helt andet end arbejde. Så har vi bevæget os, brugt hovedet uden skærm, og så er vi i gang igen,” siger Pia Hauge.

Først en kort, så en lang

Jo længere pausen er, jo mere genoplader den hjernen, og jo mere får du ud af det i forhold til din arbejdsevne efter pausen.

Et stort metastudie fra 2022 konkluderer, at en god pause på mindst 20 minutter er det der skal til for at oplade sine kognitive funktioner helt.

Ganske korte mikropauser, på sekunder eller minutter, kan på den anden side have en øjeblikkelig gunstig effekt på energi og velvære, men tilbyder ikke i nærheden af samme effekt på genopladning af tænkeevne og energi. (Og husk, det skal være uden skærm).

Du kan med fordel være bevidst om, hvor lange pauser du holder hvornår. Den mentale træthed ophober sig nemlig, og dit pausebehov vokser tilsvarende. Derfor: Korte pauser først på dagen, længere pauser senere på dagen.

Hvis du vil vide mere, så tjek selv Pia Hauges take på pauser.