Motion er vigtigt for dig mentalt

”Når man er i god form, bliver man mindre træt. Det giver mere overskud både fysisk og mentalt. At være i god form har en stressdæmpende effekt.” Sådan siger Bente Klarlund Pedersen, der er professor, overlæge på Rigshospitalet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed.

Når vores muskler arbejder, bliver der sendt stoffer afsted til en lang række organer i vores krop, blandt andet vores hjerne. Her stimuleres det der kaldes BDNF (Brain Derived Neutrophic Factor), som kort fortalt både får os til at huske bedre og gør os i bedre humør.

Forebygger stress

En helt konkret her-og-nu effekt af at dyrke tilstrækkelig motion, er at du får mere ro på, og du kan rumme mere. Oplevelsen af stress bliver mindre.

Bente Klarlund fortæller, at man i laboratorieforsøg har påvist, hvordan god form indvirker på, hvor stressede vi fysiologisk bliver: Når man satte forsøgspersonerne i stressende situationer som fx at skulle holde en tale, målte man lavere blodtryk og lavere kortisol (populært kaldet stresshormon) hos dem, der dyrkede motion. Begge er vigtige faktorer for både fysisk og mental sundhed. Fysisk overskud giver psykisk overskud.

”Motion nedsætter risikoen for at udvikle både angst, depression og stress,” slår Bente Klarlund fast.

Du kan hæve din IQ

I et svensk studie baseret på ikke mindre end 1,2 mio. individer har forskere også fundet en meget skarp statistisk sammenhæng mellem kondition og intelligens. Dem der havde en god kondition, præsterede tydeligt bedre i en IQ-test. Faktisk kan god fysisk form rykke så meget som 5-6 IQ-point ifølge studiet.

Som Bente Klarlund siger: ”Du kan ikke løbe dig til en bachelor eller et speciale, men det giver en god bund.”

Hvor meget motion skal der til?

Hovedreglen er at vi skal dyrke 30 minutters motion hver dag – dvs. motion med en relativt høj intensitet, hvor vi tydeligt får pulsen op. Dertil skal vi sørge for at gå 10.000 skridt. Og læg så gerne lidt styrketræning til. Uden at det skal blive til en besættelse kan man sige: Jo mere, jo bedre for fysisk og mental sundhed.

Som studerende har man typisk mange stillesiddende aktiviteter – bag skærme, til undervisning og med næsen i bøger. Her viser nye studier, at man faktisk skal op på 60 minutters motion for at opveje de fysiologisk dårlige konsekvenser af at sidde en hel dag på sin flade.

Hvilken motion?

Både konditionstræning og styrketræning er godt, men det er konditionstræningen (eller aerob, kredsløb, cardio – kært barn har mange navne) der er nøglen til de mentale trivselsgevinster.

Om du vælger at lave noget på egen hånd eller sammen med andre, spiller ikke umiddelbart nogen rolle. Bente Klarlund forklarer at du skal dyrke den type motion, du bedst kan lide. Holdsport er ikke bedre end motion på egen hånd. Det skulle da lige være, at den forpligtelse over for andre, der er indbygget i at dyrke holdsport, kan bidrage til at holde dig til ilden.

Alt kan ikke løbes væk

Motion er ikke et enestående quickfix til at have det godt. Bente Klarlund understreger at andre dele af vores livsstil naturligvis også har væsentlig indflydelse på vores sundhed og trivsel. Man taler om de såkaldte KRAM-faktorer. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion.

Bente Klarlund vil gerne lægge mindst et par S’er til KRAM, nemlig S for Søvn og S for Sociale relationer.

Når det gælder søvn, er det vigtigste at holde en ret fast rytme. Det er dårligt nyt for sundheden fx at komme megasent i seng i weekenden og stå tilsvarende sent op. Det svarer til at du giver dig selv et jetlag hver mandag hvor dagligdagen kræver at du skal tidligt op. ”Det går ud over indlæringsevnen, det er i hvert fald helt sikkert,” pointerer Bente Klarlund.

Dine sociale relationer – familie og venner både på og uden for studiet – er vigtige at prioritere for at have det godt mentalt. Det er på sæt og vis hævet op over det at dyrke motion for at forebygge stress. De sociale relationer skal du have tid til for at trives og have mentalt overskud.

De langsigtede fysiske fordele ved motion

Som ung kan det virke ligegyldigt at forholde sig langsigtede effekter af ’den gode livsstil’ – herunder motion – fx hvordan levetid og risiko for sygdomme påvirkes. For det er sikkert først om mange, mange år. Men du får det lige med alligevel:

Får du dyrket din motion og gået dine 10.000 skridt, så reducerer du risikoen for at få 35 alvorlige sygdomme senere i livet. Det gælder fx demens, hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Disse fysiske fordele kommer altså oven i den mindre stressoplevelse, som du vil opnå med det samme.