Kender du typen? Så er du godt på vej til større arbejdsglæde

Modsætninger mødes og sød musik opstår, siger man. Men på arbejdspladsen fører modsætninger let til irritation og sure miner – og i sidste ende til følelsesforurening.

Møder er fx et klassisk minefelt, hvor forskellighederne virkelig bliver sat på spidsen. Den, der kommer til tiden, bliver irriteret på dem, der kommer for sent. Den målrettede hader løs snak og afvigelser fra dagsordenen, mens andre har svært ved at forstå, hvorfor det hele skal køres så stramt.

”Vores irritation over andre bunder grundlæggende i, at vi har forskellige behov og forventninger, som støder mod hinanden. Det er et problem, når den lille irritation vokser sig stor, og dræner dig for energi”, siger Rikke Østergaard, der er erhvervssociolog og forfatter til flere bøger om mental ro og social intelligens.      

Relationerne på jobbet tærer

Rikke Østergaard er aktuel med sin nye bog ’Befri Preben og få en fest på arbejdet igen' fra marts 2024, der er en opfølger til bestselleren ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben ...” fra 2021.

I den første bog introducerede hun arketypen Preben, kollegaen der smitter os andre med sin negative energi, så det bliver til følelsesforurening. I den nye bog går hun et spadestik dybere og sætter fokus på, hvordan vi kan minimere følelsesforureningen, dels ved at kende og acceptere hinandens forskelligheder, dels ved at få styr på vores følelsesøkonomi.

”Noget af det allermest afgørende for om man har det godt, er gode relationer. Så hvis man har en anstrengt relation til dem, man arbejder med – og som man bruger en tredjedel af sin dagligdag på, så er udgangspunktet allerede skidt. For den negative energi smitter ikke bare på jobbet. Ofte tager vi den også med hjem”, siger Rikke Østergaard.

Vi kan koges ned til fire persontyper

I bogen præsenterer hun fire Preben-typer, som de fleste kan genkende sig selv og andre i:   

• Perfektionist-Preben – elsker fordybelse og problemløsning
• Præstations-Preben – elsker at skabe resultater og at bestemme 
• Pligtopfyldende-Preben – elsker harmoni og hjælpsomhed
• Pyt-Preben – elsker frihed og optimisme

Preben-typerne er baseret på de klassiske persontyper, som stammer helt tilbage til de gamle grækere og bruges i psykologien med inspiration fra C. Jungs teorier om persontyper.

Vi har elementer af alle typer i os, men ofte vil en bestemt type være den dominerende. Desuden har alle typer både gode og dårlige egenskaber, fortæller Rikke Østergaard: 

”Der er den gode udgave af Preben, og så er der Preben på den dårlige dag, hvor lunten er kort og irritationen over de andre stiger. Det er jo ikke fordi, man har lyst til at rende rundt og være sure Preben, men det ender man alligevel nogle gange med at være”.

Preben er nemmere at relatere til

Persontest og kortlægning af persontyper bliver brugt i stort omfang i rekruttering, fordi det er vigtigt for virksomhederne, at få den rette sammensætning af personer i deres teams.

Der er sjældent samme kendskab til persontyper blandt medarbejderne ude i yderste led. Men de fire Preben-typer kan forhåbentlig gøre det nemmere at gå til og bruge i dagligdagen, mener Rikke Østergaard.   

”Hvis først du har sat ord på Preben-typerne, er de nemme at genkende. Du kan hurtigt se dig omkring og spotte fx en Pyt-Preben eller en Præstations-Preben på arbejdet - eller i spejlet”, siger hun.  

Kendskabet til de andres præferencer og tendenser er første skridt til en større forståelse af andre mennesker.  

”Det er nemmere at håndtere, når først du bliver klar over, at kollegaen ikke gør de irriterende ting for at generere dig, men fordi han eller hun er en bestemt persontype, der bare er anderledes end din. Det gør det også nemmere at tage snakken om, hvad vi så kan gøre for at forventningsafstemme og komme hinanden i møde”, siger Rikke Østergaard.  

Preben kan dræne dit mentale overskud på kontoen

De fleste ved nok, om de har overskud på bankkontoen. Og ellers skal banken nok minde om det, for der skal helst ikke være underskud. Den samme opmærksomhed bør der også være på det følelsesmæssige regnskab, mener Rikke Østergaard.

”Tag din følelsesøkonomi lige så alvorligt som din private økonomi. Hvis unødvendigt stress og brok dræner din energi i hverdagen, og dit mentale overskud fosser ud af kontoen, skal du gøre noget ved det. Ligesom du ville gøre det, hvis der var underskud på bankkontoen”, siger hun.  

Det gælder først og fremmest om at kigge på energiregnskabet i løbet af dagen, og finde ud af, hvad det er, der dræner. I hvilke situationer sker de? Og hvad kan der gøres ved det.

”Måske elsker du at sove lidt længere om morgenen, så du afleverer tit børnene for sent, og kommer for sent på arbejde. Men det stresser dig, at både børn, pædagoger, lærere og kolleger skuler til dig, og så er du i underskud allerede fra morgenstunden. Så er du nødt til at tage ansvar følelsesøkonomisk og lægge dine morgenvaner om”, siger Rikke Østergaard.

Hvis det derimod er en kollega, der dræner energien med sin væremåde, er det vigtigt at tage det op med ham eller hende, selvom det kan være svært.

”I finder aldrig en løsning hvis du ikke tør sige det. For ofte ved kollegaen ikke selv, hvordan han/hun påvirker dig. Derfor er du nødt til selv at sige fra. Men sig det på en ordentlig måde, og gerne humoristisk med brug af Preben-typerne”, siger Rikke Østergaard.

Det gælder om ikke at gøre det personligt, men gøre det tydeligt, at det handler om forskellige måder at arbejde på.

Fx skal man ikke sige, at ’du er irriterende’, men man kan godt sige, ’det irriterer mig, når du lover mig ting og ikke kan holde det. Og jeg ved godt at du ikke gør det for at genere mig, men bare måske kommer til at love for meget. Men er du sød ikke at love at du leverer det til klokken x, hvis du så ikke gør det alligevel’.

Men det vigtigste råd fra Rikke Østergaard er

"Sørg for tage snakken. Husk at forventningsafstemme med hinanden - og lav aftaler, der er realistiske - og også tager højde for, hvad I gør, hvis det går galt".