Få det bedste ud af generationsclashet på jobbet

I en tid med store generationer på vej ud af arbejdsmarkedet og små generationer på vej ind, bliver der færre på arbejdsmarkedet.

Derfor gælder det om både at tiltrække de unge og fastholde de ældre. Men det kan nemt give brydninger, når generationer med hver deres værdisæt mødes på jobbet, fortæller Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker.

”Vi skal rekruttere og motivere de unge, for der er alt for få af dem. Men de fylder meget og kræver opmærksomhed og anerkendelse. Og de kan nemt komme til at støde sig på de ældre, som ikke bare giver plads til dem”, siger hun.

Generationsclashet gentager sig

Generationsforskelle er ikke noget nyt. Hver generation af ældre undrer sig nok lidt over de unge på jobbet – og omvendt.

”Vi i forældregenerationen er opvokset i det rationelle informationssamfund med faste strukturer og rammer: Få en uddannelse. Find et job og tilpas dig. Gør en god figur, og når du bliver 50, så er du den der ved mest og har mest erfaring. Og så kan du læne dig lidt tilbage og hvile på laurbærrene”, siger Anne-Marie Dahl.

Men sådan er det ikke for de nye generationer på arbejdsmarkedet, fortæller hun. De er vokset op i en digital verden med SoMe, fri adgang til viden og fokus på egne behov og følelser, mener Anne-Marie Dahl.

”De unge gider ikke struktur og faste hierarkier. De mærker efter i maven og ønsker at gøre en forskel. De vil have anerkendelse og giver ikke meget for andres erfaring eller hvad chefen mener, hvis de har set på Youtube, hvordan man kan gøre tingene meget smartere”.

Usikre på de unge

Anne-Marie Dahl møder mange ledere og modne medarbejdere, som ikke helt ved, hvordan de skal tackle de unge på jobbet.

På den ene side, kan de unge være selvbevidste, kreative og engagerede med masser af nye ideer. Men på den anden side kan de også være usikre og have svært ved at modtage kritik uden at tage det personligt.

Og det er en almindelig tendens for mange i SoMe-generationen, mener Anne-Marie Dahl.

”SoMe har sat en masse psykologiske processer på speed. De unge er vokset med SoMe og Reality-programmer, hvor man skal shine og være den bedste. Det smitter af, så de også vil træde i karakter på deres eget felt. Og de er så investeret i deres arbejde, at hvis de får kritik for arbejdet, opfatter de det også som en kritik af dem selv”.  

De fodslæbende ældre

Set fra de unges perspektiv kunne de erfarne omvendt godt være mindre fodslæbende og hurtigere med på de nye trends.

”I generation X er vi stadig på forkant med det hele, tror vi selv. Men tiden er gået, og vi har ikke opdaget, at vi er låst fast i de gamle hierarkier og måder at arbejde på. Nu får vi så en generation, der ikke kan se fidusen i det, fordi de er opvokset med frit valg på alle hylder. Og det vil de også have på jobbet”, siger Anne-Marie Dahl. 

Arbejdsmarkedet har ændret sig radikalt på få år

Normalt tager det rigtig lang tid at ændre arbejdskultur. Men Corona og digitaliseringen har hjulpet udviklingen på vej i rekordtempo.

”Under pandemien fandt vi ud af, at der ikke behøver være så mange rammer og at medarbejderne faktisk knokler, selvom de er på distancen. Det har klart givet et boost i retning af et mere individuelt flydende arbejdsbegreb – også efter Corona. Og det har den ældre generation også taget til sig”, siger Anne-Marie Dahl.  

Samtidig er det lineære karrierebegreb kommet under pres, fordi vi lever i et samfund, hvor viden brydes og forældes hurtigere. Og der er de ældre medarbejdere mere sårbare, mener hun.

”Jeg fik at vide af mine forældre, at jeg ikke skulle være en flakke. Men i dag er det næsten pinligt, hvis man har siddet mange år i samme job og samme fag og samme struktur. Vores samfund ændrer sig efterhånden så hastigt, at vi skal være under konstant udvikling for at kunne følge med. Og der hænger min generation mere i bremsen end de unge”, siger Anne-Marie Dahl.

Hvad skal lederen i midten gøre?

Midt i det hele står lederen, der skal tackle både de unge, der vil have opmærksomhed og anerkendelse, og de ældre, der fortsat skal udvikles.

”Det bliver et meget større arbejde at være leder. Fremfor at have nogle antagelser om, hvordan folk gerne vil arbejde, skal du have meget mere dialog med de enkelte medarbejdere, og finde ud af hvad den enkelte medarbejder er til”, siger Anne-Marie Dahl.

Og selvom der er nogle generationstræk, kan du ikke bare putte unge og ældre i hver deres kasser.

”Der er også unge, der vil have struktur og faste rammer, og ældre, der vil bryde med rammerne. Så husk at spørge, hvad er folk til, og ikke bare tro og antage og putte i kategorier og rammer. For hvis du ikke leder dem, som de gerne vil, så smutter de. For i øjeblikket er der masser af job derude”, siger hun.  

Dyrk synergien i forskellene

Og så skal lederen i virkeligheden også bare glæde sig, hvis der er en god aldersspredning i teamet, for det giver læring og udvikling til begge, hvis du sætter en ung og en erfaren medarbejder sammen, mener Anne-Marie Dahl, der også peger på en uventet sidegevinst:

Ny forskning viser, at hjernen udvikler sig igennem livet. Med tiden bliver den bedre til at se systemer. Den bliver bedre til at kombinere viden. Fordi din hjerne bliver struktureret på en anden måde.

”Groft sagt, så tænker de unge hurtigst og trykker først på knappen. Men de ældre ved, hvilken knap, der skal trykkes på. Sæt de to sammen og du kan få et stærkt team, hvor du får agilitet uden at give afkald på eftertanken”.    

Læs mere om Anne-Marie Dahl på futuria.dk, hvor du også kan læse hendes artikler om fremtidens arbejdsmarked, SoMe-generationen mm.