EU tager førertrøjen i AI-Regulering
Selvom EU's nye AI Act er et skridt i retning af ansvarlig anvendelse af AI-teknologi, rejser den spørgsmål om EU's rolle i det globale AI-kapløb. Kan den fremme innovation og beskytte borgernes rettigheder, og bevare Europas konkurrenceevne?
Første lov om AI-regulering
EU har sat en global milepæl med vedtagelsen af den såkaldte AI Act, der repræsenterer verdens første omfattende lovgivning om brugen af kunstig intelligens (AI).
Efter intensive forhandlinger blev der fredag aften d. 8. december opnået enighed blandt EU's institutioner, hvilket markerer et historisk øjeblik i reguleringen af AI.
Thierry Breton, EU's kommissær for det indre marked, fremhævede vigtigheden af AI Act som mere end blot regler – det er en katalysator for innovation og forskning i EU. Lovgivningen, som endnu mangler formel godkendelse fra EU's medlemslande, er set som det sidste skridt i formaliseringsprocessen.
Ifølge Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, får lovgivningen betydning for at udnytte mulighederne og tackle udfordringerne ved AI. Loven sikrer en balance mellem innovation og fornuftige regler for borgere og virksomheder.
AI Act omfatter regler for "generativ AI", såsom ChatGPT, ansigtsgenkendelse, og håndtering af personfølsomme oplysninger. En vigtig del af diskussionerne omhandlede graden af regulering for AI-modeller og brugen af ansigtsgenkendelse i retshåndhævelse.
Loven fokuserer også på gennemsigtighed i AI-systemer, sikring af kompensation til medier og forlag, og adresserer udfordringer såsom diskrimination og privatlivets fred.
Bliver Europa efterladt?
Margrethe Vestager, EU-kommissær, har understreget behovet for klare regler, der sikrer, at borgere altid ved, om de interagerer med en robot eller et menneske. Med udsigten til at sætte en international standard, er der håb om, at AI Act vil blive en global referenceramme.
Håbet om, at EU’s AI Act kan sætte en standard for en global håndtering af AI bliver delt af flere blandt tech-industrien.
Medstifter af blandt andet AI-virksomheden DeepMind Techonologies (købt af Google i 2014), Mustafa Suleyman, understreger, i sin bog, The Coming Wave (2023), nødvendigheden af AI-regulering for at sikre verden mod de risici der følger med den hastige udvikling. Han nævner specifikt AI Act, som et håb om en global standard.
Det kan dog få store negative konsekvenser for Europa, hvis ikke AI Act bliver toneangivende for den globale AI-regulering.
Bjarne Corydon, tidligere dansk finansminister, har udtrykt bekymring over lovens uklare indhold og dens potentielle indvirkning på Danmarks økonomiske fremtid.
Han fremhæver, at AI vil være afgørende for økonomisk udvikling og understreger risikoen ved, at AI Act kan være mere restriktiv end andre økonomiske magtcentre som USA og Kina.
Corydon peger på risikoen for, at loven kan forværre EU's allerede skrøbelige konkurrenceevne og føre til yderligere bureaukrati og regelbyrder for virksomheder.
Også Dansk Erhverv udtrykker bekymring for, at EU-lovgivningen kan begrænse danske virksomheders manøvrerum, men anerkender samtidig nødvendigheden af regulering i AI-området.
Nikolaj Wædegaard, branchedirektør i Dansk Erhverv, understreger behovet for, at det endelige regelsæt hurtigt bliver implementeret, og på en måde som virksomhederne kan tilpasse sig.
Europa er er allerede langt bagefter USA og Kina når det kommer til udviklingen af AI. Yderligere regulering fra EU kan i værste fald betyde, at EU’s medlemslande passivt må se til mens resten af verden bevæger sig frem.
AI Act skal først godkendes formelt af EU’s medlemslande, men vedtagelsen d. 8. december betragtes som den sidste store forhindring i processen.
