swipegesture

Dine pauser gør dig mere effektiv på jobbet

Er du god til at holde pauser i løbet af arbejdsdagen? Ellers må du se at lære det. For pauser gavner både dig og virksomheden. Det fortæller Pia Hauge, der er aktuel med bestselleren Pause Power.

Artikel 9 Min.
af Ole Strand

Nå, nu skal Marianne igen ud at ryge – eller hente endnu en kop kaffe – og sikke længe hun er væk – kan hun da ikke se, at vi har susende travlt, og at vi virkelig ikke har tid til den slags.

Måske genkender du situationen. Man kan nemt komme til at kigge skævt til kollegaen med de mange pauser.

Men i virkeligheden skal du nærmere kigge skævt til dig selv. For pauser gør dig mere effektiv og får dig til at præstere bedre, fortæller Pia Hauge, der er aktuel med sin nye bog Pause Power.

I bogen beskriver Pia Hauge, hvorfor det er så vigtigt at holde pauser – og hvorfor det er vigtigt at ledelsen understøtter en kultur, der tillader og anerkender pausen som en vigtig del og forudsætning for at arbejde effektivt.

Fra pause skeptiker til pause power

”Jeg har selv været en pause skeptiker og kunne blive helt harm, når folk havde tid til at lave en kop kaffe i arbejdstiden. Jeg tænkte, Vi er her for at arbejde, altså kom nu i gang”, siger Pia Hauge.

Men hendes syn på pauser har ændret sig markant, mens hun har researchet til bogen, for både historien og forskningen viser, at man både fysisk og mentalt præsterer bedre, når man holder pauser i stedet for at knokle på.

”Det er gået op for mig, at det hjælper at holde en pause, fordi man bliver bedre til at koncentrere sig. Man bliver bedre til at prioritere. Man bliver mere kreativ. Man får måske også mærket efter, hvad er egentlig det rigtige her? Så pauserne er en måde at lave et bedre stykke arbejde”, siger Pia Hauge.

Pauser har altid været vigtige                      

Pausen har altid været en vigtig del af arbejdskulturen i landbruget og i industrien. Den var nødvendig i løbet af en lang og fysisk hård arbejdsdag. Der blev spist og restitueret, inden man gik tilbage til arbejdet. Henry Ford sørgede også for jævnlige pauser ved samlebåndene i sine bilfabrikker.

”Pauserne var for arbejdernes skyld, men de var også gode for bundlinjen. Der er færre ulykker og større produktivitet. når man ikke bliver træt og begår fejl.  De vidste godt, at man ikke bare kan blive ved og ved med fysisk arbejde uden en pause”, siger Pia Hauge.

Vi skal huske, at hjernen også har brug for pauser

Vi er på mange områder gået væk fra det hårde fysiske arbejde. I stedet sidder vi og arbejder ved en skærm, og så er det ikke så synligt, at arbejdet udmatter og koncentrationen falder.  

”Problemet er jo dybest set, at vi arbejder med vores hoved i dag, og at vi ikke tror på, at pausen er andet end hygge og spildtid. Men hjernen har det samme behov for at restituere sig som kroppen. Du kan simpelthen kun arbejde så og så længe med dit hoved, før du bliver mindre koncentreret og mindre effektiv”, siger Pia Hauge.

Har du for travlt til at holde pause, har du ekstra meget brug for en pause.

Når vi er så dårlige til at holde pauser – og ser skævt til, at andre holder pauser - handler det om, at vi selv synes, at vi har alt for travlt til at holde pause.  Pia Hauge kalder det for pauseparadokset.

”Der er så mange forstyrrelser og så højt tempo på moderne arbejdspladser.  Men jo mere man har brug for en pause, fordi man er træt og begynder at lave fejl, jo færre pauser holder man. Man skulle jo tro at man tænkte, ’så for søren, det er lige tid til en pause’. Men paradoksalt nok springer man pausen over, fordi man føler, at man ikke har tid til pausen, og måske er man også lidt bange for hvad de andre tænker”, siger Pia Hauge.  

Pausen er også lederens ansvar

Hvis medarbejderne har svært ved selv at holde pauser, er det vigtigt, lederen hjælper dem på vej, mener Pia Hauge.

”Det hjælper jo ikke, at jeg fortæller dig, at ’nu skal du sørme bare tage en pause, så du ikke bliver stresset’. For hvis lederen og kollegerne ikke synes, at det er i orden, og der ikke er nogen der kan passe din vagt, så er du lige vidt”, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at ledelsen skaber en kultur og nogle rammer, der indbyder til flere pauser i arbejdet. Det kan være en fælles pause i løbet af dagen, pauser mellem møderne i kalenderen, eller bare at følges med en kollega hen til en kop kaffe og en sludder.

”Vis det i dine handlinger. Sig det højt: Jeg ved godt, at I er travle og pligtopfyldende og har tendens til at springe pausen over. Men det er okay at holde pauser. Det er vigtigt at holde pauser”, siger Pia Hauge.

Hold en ordentlig analog pause

Det er vigtigt at holde gode pauser, også selvom de blot er korte.

”Ny forskning viser, at den optimale pause er på mindst 20 minutter. Så er hjernen fuldt restitueret og genopladet. Men mindre kan også gøre det. Selv små mikropauser på et minut eller to kan give dig ny energi og velvære”, siger Pia Hauge.

Men det er vigtigt, at du holder en ordentlig pause. Et ordentligt afbræk fra arbejdet.

Når vi har pause, griber mange ofte deres mobiltelefoner, fordi vi ikke orker andet. Vi tjekker lige de sociale medier, de seneste nyheder eller beskeder og mails. Men det giver ikke meget restitution til hjernen, hvis du i forvejen sidder ved en skærm hele dagen, mener Pia Hauge.

”Digitale pauser er lidt som at holde fisk som kæledyr. Det er en adspredelse og bedre end ingenting, men det giver meget bedre effekt, hvis du laver noget helt andet i pausen. Gå ned til kaffemaskinen i den anden ende af bygningen eller gå udenfor og træk noget frisk luft. Snak med en kollega om noget helt andet end arbejde. Så har vi bevæget os, brugt hovedet uden skærm, og så er vi i gang igen”, siger Pia Hauge.

Du kommer langt med en kort pause

Jo længere pausen er, jo mere genoplader den hjernen, og jo større positiv effekt har pausen på arbejdsevnen efterfølgende.

Et stort metastudie fra 2022 konkluderer, at en god pause på mindst 20 minutter er det anbefalede for fuldt ud at oplade sine kognitive funktioner.

Ganske korte mikropauser, på sekunder eller minutter, kan på den anden side have en øjeblikkelig gunstig effekt på energi og velvære, men tilbyder ikke i nærheden af samme effekt på genopladning af tænkeevne og energi.

Pauselængden kan med fordel justeres i løbet af dagen, da den mentale træthed ophober sig, og pausebehovet tilsvarende øges. Derfor: Korte pauser først på dagen, længere pauser senere på dagen.

Mikropauser – et vidundermiddel

Mikropauser kaldes af pauseforskerne for et allround ‘vidundermiddel’ til at skabe velvære i arbejdstiden.

Mikropauser defineres som korte, fleksible, ikke planlagte pauser, som den enkelte selv finder på, og som har en varighed på op til 3 minutter.

Rutinepræget arbejde nyder særlig godt at mikropauser, da pauserne mindsker tankeflugt og genetablerer fokus. Også kreative tænkeopgaver nyder stor glæde af jævnlige mikropauser, hvor opgaven lige lægges til side et øjeblik.

En sidste pointe fra forskerne bag metastudiet er, at de ingen steder ser, at en mikropause sænker produktiviteten, selvom der tages tid væk fra opgaven. En mikropause er derfor en sikker og omkostningsfri investering, kun med godt afkast.

___________________________________________________

Dette er et forkortet uddrag fra Pia Hauges bog Pause Power 

Pia Hauge

Pia Hauge er rådgiver, forfatter & foredragsholder og uddannet cand. mag. i retorik og dansk

Hun har en fortid som ekstern lektor på Københavns Universitet, ledelseskonsulent hos Advice og chefrådgiver i DR, hvor hun blandt andet har udviklet DRs talentprogram DR Akademi og DR Hjernestarter. 

Den lidt længere historie om Pia Hauge

Pause Power 

Bogen formidler hjerneforskning let og ligetil med masser af hverdagseksempler. Du får også en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften.

I bogen fortæller Pia Hauge også om den forskning, der dokumenterer den gavnlige effekt af pausen. Hun beskriver også de 12 pauseprincipper, som er grundlaget for at holde gode pauser.

Læs mere om bogen