DeepSeek - Er Kina ved at overhale vesten på AI?

Den 20. januar 2025 lancerede DeepSeek sin første gratis chatbot-app, baseret på DeepSeek-R1-modellen, til både iOS og Android. På blot en uge blev DeepSeek den mest downloadede gratis app i USA’s App Store, og overhalede dermed selv ChatGPT.

DeepSeek er en kinesisk AI-startup, der for alvor har taget teknologiverdenen med storm. Siden stiftelsen i 2023 af Liang Wenfeng (founder og CEO, DeepSeek) – med støtte fra hedgefonden High-Flyer – har virksomheden fremvist en imponerende evne til at udvikle kraftfulde AI-modeller med relativt beskedne træningsomkostninger.

Mest opsigtsvækkende er nok DeepSeek-R1, som sammenlignes med OpenAIs GPT-4o og o1 modeller, men angiveligt kun har kostet seks millioner USD at træne – mod GPT-4’s påståede 100 millioner USD.

Bag DeepSeeks teknologi og kinesisk indflydelse

DeepSeek-R1 bygger på en open source-arkitektur, hvilket adskiller den fra mange af de lukkede modeller på markedet. Ifølge Liang Wenfeng er ambitionen at gøre AI-forskning mere gennemsigtig og demokratiseret - en ambition der runger lidt hult. Modellen er blevet kritiseret for at indeholde elementer af klassisk kinesisk censur, hvor visse politisk følsomme emner eller ord filtreres. Spørger man fx DeepSeek:

"Hvem er Xi Jinping?", "Hvad er the Great Firewall of China", "Hvad er de vigtigste historiske begivenheder i det 20. århundrede?", "Fortæl mig om Taiwan" eller "Hvem er Lai Ching-te?",

vil man i alle tilfælde få svaret:

"Sorry, I'm not sure how to approach this type of question yet. Let's chat about math, coding, and logic problems instead!".

Denne censur befinder sig direkte i applikationen (DeepSeek – AI Assistent). Censuren er dog også at finde i selve modellens (DeepSeek-R1) træning.

Wired har undersøgt DeepSeek dybere (pun intended), og fundet, at modellen også har en indbygget censur. Kører man modellen lokalt eller via et tredje-part system, vil svar ikke have den direkte censur, men stadig give svar i tråd med den kinesiske regerings officielle narrativ

Kinesisk censur er én ting. Et andet, og langt mere bekymrende aspekt af den store interesse for DeepSeek, er den magt den kinesiske regering har over kinesiske virksomheder.

Ifølge Kinas nationale sikkerhedslovgivning kan staten til enhver tid kræve adgang til data fra virksomheder, der opererer i Kina, hvilket giver regeringen en potentiel overvågningsmekanisme, der rækker langt ud over landets grænser.

Denne adgang har tidligere rejst bekymringer, især i forbindelse med Huawei og TikTok, hvor vestlige lande har indført restriktioner på grund af frygt for datasikkerhed og statslig overvågning. Senest er TikTok blevet bandlyst i USA.

Flere eksperter påpeger, at lignende problemstillinger kan opstå med DeepSeek, især hvis modellen bliver udbredt i følsomme sektorer som erhvervslivet eller den offentlige sektor. Dette rejser alvorlige spørgsmål om datasikkerhed og privatlivets fred, særligt for brugere uden for Kina, hvor DeepSeek allerede har fået en markant brugerbase.

Hvis vestlige myndigheder vurderer, at modellen udgør en potentiel sikkerhedsrisiko, kan det føre til reguleringer eller forbud, som vi allerede har set i Italien og andre steder. Mange eksperter frygter, at følsomme oplysninger kan ende i hænderne på den kinesiske stat, enten direkte gennem regeringskrav eller indirekte via bagdøre i softwaren.

Internationale reaktioner mod DeepSeek

DeepSeeks hurtige udbredelse har allerede ført til en række reaktioner fra regeringer og myndigheder verden over. Flere lande, herunder Italien, har valgt at blokere DeepSeek med henvisning til databeskyttelse og privatliv. Italiens datatilsyn, Garante, beordrede DeepSeek til at stoppe chatbotten i landet, da virksomheden ikke kunne give tilfredsstillende svar om sin håndtering af persondata.

Myndighederne bad DeepSeek redegøre for, hvilke persondata de indsamler, fra hvilke kilder, til hvilke formål, og om data opbevares i Kina – men modtog utilstrækkelige svar. 

DeepSeek fjernede herefter sin AI-assistent fra italienske app-butikker, men chatbotten fungerer fortsat via web, hvilket yderligere har forværret situationen. Samtidig fastholder DeepSeek, at de ikke er forpligtet til at følge italiensk lovgivning, hvilket har resulteret i en skarp reaktion fra myndighederne.

Italien bandlyste også ChatGPT tilbage i marts 2023, men ophævede bandlysningen den efterfølgende måned, som vi skrev i AI’s hastige udvikling – et kvantespring på kun 6 måneder

Italien er dog ikke det eneste land, der har taget affære. Frankrig og Irland har også indledt undersøgelser af DeepSeeks privatlivspolitik og dataindsamlingsmetoder. I USA har flere senatorer opfordret til en undersøgelse af DeepSeeks praksis og potentielle sikkerhedsrisici, mens Storbritannien ligeledes overvejer restriktioner.

På trods af blokeringen i Italien rapporterer nogle brugere, at chatbotten stadig fungerer på deres enheder, hvilket har rejst yderligere spørgsmål om håndhævelse af digitale restriktioner. Den globale debat om AI-regulering intensiveres i takt med DeepSeeks fremgang, og det er stadig uklart, hvordan verdens regeringer vil reagere på længere sigt.

I Danmark har vi også set reaktioner. Region Hovedstaden har forbudt brug af DeepSeek for både ansatte og folkevalgtes telefoner og tablets. Det er særligt en bekymring for danskernes sundhedsdata der ligger til grund for forbuddet. Folketinget har dog endnu ingen restriktioner rettet mod DeepSeek.

Markedsreaktion og økonomiske implikationer

DeepSeeks pludselige succes har også sendt chokbølger gennem teknologi- og energisektoren. På få dage mistede det amerikanske aktiemarked over 1 billion USD i værdi, og store spillere som Nvidia, Microsoft og Alphabet oplevede massive kursfald. Reaktionen var voldsom, men afspejler en dybere usikkerhed i AI-industrien ().

Den fundamentale bekymring er, at DeepSeek har udfordret en grundlæggende præmis i Silicon Valleys AI-strategi – at stærkere modeller kræver enorme datamængder og uhørte beregningsressourcer. DeepSeek-R1 viser det modsatte. Modellen er næsten på niveau med OpenAIs GPT-4o, men krævede kun en brøkdel af træningsomkostningerne. Hvis mindre ressourcekrævende modeller kan konkurrere med de etablerede spillere, kan milliardinvesteringer i AI-forskning hurtigt miste værdi.

Samtidig har investorerne måttet revurdere de eksisterende AI-forretningsmodeller. DeepSeek opererer med markant lavere omkostninger, hvilket potentielt kan drive priserne på AI-løsninger i bund og skabe en ny markedssituation.

JP Morgan har påpeget, at nogle virksomheder vil vinde på denne udvikling, mens andre vil lide store tab. Nvidia, der på kort sigt oplevede et fald i markedsværdi, kan alligevel vise sig som en vinder, da DeepSeek stadig kræver avancerede chips.

Omvendt kan Intel blive hårdt ramt, hvis efterspørgslen på server-CPU’er daler. Tech-giganter som Meta, Amazon og Alphabet kan også drage fordel af billigere AI-modeller, mens virksomheder afhængige af traditionelle datacenterinvesteringer, som Oracle, potentielt står over for udfordringer .

Reaktionen på DeepSeeks lancering afslører dog også, hvor uforudsigelig AI-branchen er. Branchen har gentagne gange reageret febrilsk på nye gennembrud, og DeepSeek-R1 er kun det seneste eksempel. Spørgsmålet er nu, om panikken var berettiget, eller om AI-sektoren igen har overvurderet den umiddelbare effekt af en ny spiller på markedet.

Fremtidsperspektiv: Demokratisering eller dominans?

DeepSeeks fremkomst illustrerer, hvor dynamisk og uforudsigelig AI-industrien er. DeepSeek-R1 kan betragtes som et bevis på, at man ikke behøver milliardbudgetter og ekstreme computerressourcer for at udvikle avancerede AI-modeller.

Det kan være et potentielt vendepunkt, hvor innovation ikke længere nødvendigvis er forbeholdt store amerikanske teknologivirksomheder, men kan demokratiseres gennem mere effektive træningsmetoder og open source-tilgange.

Dette kommer dog med en større bekymring på DeepSeeks indflydelse. Modellen er ikke kun et teknologisk fremskridt, men også en strategisk fordel for Kina i en tid, hvor AI spiller en stadig større geopolitisk rolle. Hvis DeepSeek fortsætter sin ekspansion uden væsentlig regulering, kan det give Kina en markant position inden for AI, informationskontrol og datahåndtering på globalt plan.

Hvordan AI-landskabet udvikler sig, afhænger af flere faktorer. Vil DeepSeek fastholde sin vækst og cementere sin position som en global AI-aktør? Vil vestlige myndigheder forsøge at indføre strengere reguleringer, der kan begrænse udbredelsen af kinesiske AI-modeller? Og hvordan vil de etablerede spillere som OpenAI, Google og Anthropic reagere på en ny konkurrent, der har udviklet en konkurrencedygtig model til en brøkdel af deres omkostninger?

Svaret på disse spørgsmål er stadig uklart, men én ting er sikker: DeepSeek har ændret spillereglerne i AI-industrien og sat gang i en debat om både teknologiske, økonomiske og politiske konsekvenser af den næste bølge af kunstig intelligens.

OpenAI har dog været hurtige til at reagere. Først ved at frigive den nyeste model o3-mini og gøre den tilgængelig for alle (også gratis-brugere), og få dage senere frigive Deep Research  - et navn der minder bemærkelsesværdigt meget om DeekSeek. Navnet blev i øvrigt allerede blev taget i brug af Google tilbage i december 2024.

Hvordan udvikler det sig herfra?

DeepSeek er mere end blot en ny AI-model – det er en milepæl i den globale teknologiske rivalisering. Fra at være en relativt ukendt kinesisk startup har virksomheden på rekordtid skabt uro i Silicon Valley og udfordret de etablerede AI-giganter.

Dens umiddelbare succes rejser dog en række kritiske spørgsmål om teknologiens fremtidige retning: Hvor går grænsen mellem innovation og geopolitisk dominans? Hvordan bør verdenssamfundet håndtere en AI, der både er banebrydende og kontroversiel? Og vil den økonomiske uro, DeepSeek har forårsaget, føre til nye reguleringer og modreaktioner fra vestlige regeringer?

Mens DeepSeek har potentiale til at ændre AI-landskabet, er det stadig uklart, hvordan fremtiden vil forme sig. Nogle ser modellen som et tegn på en mere demokratisk tilgang til AI-udvikling, hvor ressourcer og avancerede modeller ikke længere kun er forbeholdt amerikanske tech-giganter. Andre frygter, at DeepSeek blot er et værktøj i Kinas større strategiske spil om teknologisk dominans og informationskontrol.

Spørgsmålet er nu ikke længere, om DeepSeek kan konkurrere med OpenAI, men om Vesten vil acceptere en kinesisk AI-model som en legitim aktør på verdensscenen. Uanset hvilken lejr man befinder sig i, står én ting klart: DeepSeek har allerede ændret spillereglerne – og det er kun begyndelsen.