Bliv klædt godt på til at skifte karrierespor
Er du træt af dit job? Vil du prøve noget nyt? Så er du ikke alene, for op mod en million danskere skifter job hvert år. Men inden du tager springet, er det vigtigt at afklare, hvad du vil og hvad du kan - og hvad du mangler at kunne for at få et godt karriereskifte.
Der kan være forskel på din motivation for at skifte job. Det afhænger af din individuelle situation, og om det er et selvvalgt ønske eller ej.
har du selv valgt at søge nye udfordringer, kan du være motiveret ’henimod’, fx noget du gerne vil have i dit nye job, eller du kan være motiveret ’væk-fra’, fx slippe væk fra chefen, sladder på kontoret, tunge forretningsgange m.m.
Du kan være motiveret af højere løn, nye udfordringer, andet jobindhold, variation, en ny titel, magt, indflydelse, mulighed for at udfolde din ekspertviden, at stryge til tops som leder, arbejde tværfagligt, eller slet og ret mere frihed i jobbet.
Er det derimod ufrivilligt med job- eller karriereskift, kan det hænge sammen med en fyring, nedlukning af arbejdsplads, konkurs, branchen uddør, og det er bidende nødvendigt, du finder noget nyt.
Men processen er stort set den samme i det videre forløb.
Bliv klar over dine muligheder
Først skal du finde ud af 3 ting: Hvad vil du? Hvad kan du? Hvad mangler du at kunne?
Til at finde ud af det, kan du bruge flere forskellige afklaringsværktøjer:
- SWOT-analyse
- Motivationsanalyse
- Analyse af dine succeshistorier
- Udefra – Hvad, siger andre, er dine kompetencer?
SWOT analysen
SWOT står for Strength – Weakness – Opportunities – Threats. Det er altså en analyse, hvor du ser på dine Styrker, Svagheder, Muligheder, Trusler.
Den hjælper dig med at få et overblik.
Dine styrker
|
Dine svagheder
|
Dine muligheder
|
Dine trusler
|
Motivationsanalyse
Hvad motiverer dig jobmæssigt?
- Hvilke behov vil du gerne have opfyldt?
- Hvilke holdninger til et arbejde har du?
- Hvad skal det udfylde for dig?
- Hvilke indre drivkræfter får dig til at handle og gøre ting? Hvis du tænker tilbage på arbejdsopgaver, du udførte godt, er det også ofte dem, der passer til din drivkraft.
Vi kan groft inddele motivation i syv drivkræfter. Det er en individuel sag, hvad der motiverer dig – og der er ikke rigtige og forkerte svar her:
Økonomi
|
Etik/moral
|
Viden
|
Magt/ indflydelse
|
Omtanke
|
Praktisk
|
Selvrealisering
|
Overvej følgende i din motivation
- Hvilke arbejdsopgaver dræner dig for energi?
- Hvad vil du gerne arbejde mere med?
- Hvilke behov har du, som du finder rimeligt, at en arbejdsplads har mulighed for at udfylde for dig?
- Får du lov at gøre det, som du er god til?
- Dine naturlige præferencer Hvad er formålet med, at du er på den her arbejdsplads, det team, i den familie, i det ægteskab?
- Hvad er det, du dybest set ønsker at bidrage med?
- Her er der fokus på den vedvarende motivation. Ikke bare målet.
Analyse af dine succeshistorier
Nu skal du tænke dig om. Tænk tilbage på 4-5 succeshistorier i dit liv.
Hvor har du udrettet noget særligt, skabt resultater, fixet eller ordnet noget? hvem fik det betydning for? Hvor udrettede du noget, som du er stolt af?
- Hvad var opgaven? Projektet eller situationen?
- Hvilken handling udf��rte du?
- Hvad var du ansvarlig for?
- Hvad blev resultatet?
- Hvilke egenskaber benyttede du dig af for at løse opgaven?
Skriv dine historier ned, og navngiv dem, så du let kan huske dem.
Eksempel på en succeshistorie
”Jeg har udviklet et e-learning-forløb, hvor kunderne 24-7 kan lære, hvordan de bedst kan bruge vores produkter mest hensigtsmæssigt. Jeg optog selv små videoer, der blev lagt op som guidelines. Det sparede firmaet for 20 % af de telefonopringninger om, hvordan man skulle bruge produktet. Samtidig faldt antallet af reklamationer med godt 38 %."
Du kan også beskrive, hvad du kan bidrage med fremover.
Udefra -analysen: Hvad siger andre om dine kompetencer?
Hvis du er helt på bar bund omkring dine egne fortræffeligheder, så må du søge hjælpe udefra.
Få andre til at definere de styrker, de ser hos dig. Du kan spørge din partner, din bedste veninde, dine forældre, dine børn, din chef, dine kollegaer, dine træningskammerater, dine venner… listen er lang.
Ring, eller skriv til dem, og fortæl du er i gang med en personlig kompetenceafklaring og har brug for lidt feedback til, hvordan de ser dine styrker.
Er du modig, kan du også spørge dem, hvilke svagheder de ser.
Ofte er en svaghed, når en styrke bliver for udtalt. Hvis du fx er super effektiv, så kan det måske knibe med detaljerne. På den måde får du et blik udefra og ind.
Det er IKKE pinligt at spørge. Det er en form for feedback, som du kan vælge at handle på.
Livet består af en masse skift
Igennem livet skifter vi flere gange miljø, kultur og omgangskreds. I ethvert jobskifte er der en fordel i at tænke på, hvad du bringer med fra fortiden og ind i nutiden.
Det er dybest set underordnet, om du skifter branche, job eller karriere. Det er samme formel, der gælder.
Fortid: Beskriv din fortid med uddannelse, erfaring, faglighed, personlighed (Dit CV)
|
Nutid: Hvad vil du arbejde med? Hvad driver dig? Hvad er det nye du har lyst til? Opstil hypoteser og research (Afklaringsfasen)
|
Fremtid: Din evne til at bruge det, du har lært Hvor villig du er til at lære nyt Hvordan du bringer dine kompetencer fra fortiden ind i nutiden (Din ansøgning. Din tilgang til karriereskift) |
Vær ærlig overfor dig selv om egne ressourcer, og i afklaringsfasen (nutiden) lyt godt og grundigt til dig selv. Du skal ville selv. Det skal være en indre drevet proces. Vær nysgerrig. Vis engagement.
Vær klar over, hvad du tager med fra fortiden over i fremtiden. Hvad bringer du med dig ind i et nyt job.
Beskriv din evne til at kunne sætte dig ind i det nye. Din nysgerrighed. Og i hvor høj grad du kan bruge det, du har lært, og hvor villig du er til at lære nyt.
- Hvad er det, du vil arbejde med i fremtiden? Hvad har du lyst til?
- I hvor høj grad er du villig til at lære nyt?
- Hvad er det, du ikke kan endnu, men som du har lyst til at lære?
- Hvilke forestillinger gør du dig om det nye, du ønsker at tiltrække?
For lige at skære det ud i pap. Så handler dit CV om fortiden, og når du laver din analyse og er i afklaringsfasen, så researcher du på fremtiden, og i din ansøgning beskriver du hypoteser om fremtiden, og hvordan du kan bidrage.
Afklaring handler også om at sætte ord på dine behov
Når utilfredsheden med jobbet starter, og du har lyst til at flygte og søge væk, så sørg
først for at få afklaret, hvad det er i dit arbejdsliv, som ikke er, som du ønsker det.
Først når du er bevidst, kan du handle på det. Det er en personlig udviklingsrejse. Arbejdet er
en stor del af din tid og din identitet. Derfor må du godt bruge tid og omtanke, før du kaster dig ud på markedet.
Ofte dækker din utilfredshed over, at der er et basalt behov hos dig, der ikke bliver tilfredsstillet.
Lad os kigge på, hvad det kan være. For måske skal du slet ikke skifte job, karriere,
hus, bil, kone og børn – måske skal du blive afklaret omkring, hvad der i VIRKELIGHEDEN
er vigtigt for dig og så arbejde på at få mere af det indhold, der gør dig glad både på dit job og i dit privatliv.
Utilfredshed med egen karriere eller jobsituation kan have mange årsager. Så lad os arbejde os
trinvis igennem processen. Ting tager den tid, ting tager.
Der sker ikke noget – hvis du ikke GØR NOGET. Hvis du ønsker nye resultater og at opnå noget
nyt, må og skal du handle. Der findes ingen shortcuts.
Denne artikel er baseret på en mindre del af CA's e-bog om karriereskift. Download hele e-bogen her: Karriereskift - skab nye veje i din karriere.
E-BOG
Karriereskift - skab nye veje i din karriere
Denne e-bog er skrevet til dig, der gerne vil arbejde aktivt med din karriererejse. Den kan støtte dig til nye overvejelser, se muligheder, give inspiration og motivation til handling