3 ting, der gør dig mere sympatisk - og sælger dig bedre

Forestil dig at alle medarbejderne på en arbejdsplads er placeret i en matrix med to akser, der rangerer folk ud fra sympati og kompetence.

I øverste højre hjørne har vi stjernemedarbejderne, der både er sympatiske og kompetente. De er selvfølgelige eftertragtede sparringspartnere, og køen foran deres dør kan være temmelig lang.

Du har brug for hjælp, men har ikke tid til vente i køen, så hvem går du til i stedet… Den kompetente, men usympatiske kollega… eller den sympatiske, men knapt så kompetente kollega.

Hvis du er som folk er flest, vil du foretrække sidstnævnte. Sympati slår kompetence, hvilket faktisk er logisk, fordi uanset hvor dygtig du er, kan virksomheden alligevel ikke udnytte dine evner fuldt ud, hvis du ikke kan samarbejde.

Arbejd systematisk med at virke sympatisk

Det er uhyre vigtigt, ar virke sympatisk i rigtig mange situationer. Hvis du netværker, går til jobsamtaler eller skal sælge en produkt eller en ide. Det hænger sammen med at vi mennesker i ekstrem høj grad træffer beslutninger ud fra vores intuition og mavefornemmelse.

Når en arbejdsgiver skal vælge blandt flere kandidater, vil de være i høj grad vælge ud fra, hvem de finder mest sympatisk. Enhver sælger ved også at skabelsen af gode kunderelationer er en forudsætning for et godt salg.

Uanset hvor charmerende du er fra naturens side, kan du arbejde helt systematisk med at virke mere sympatisk. De tre følgende principper er nemme at bruge, og er yderst effektive.

Vis interesse

Den ene mekanisme du kan benytte dig af går helt enkelt ud på at vise interesse. Vi mennesker er helt pjattede med, når andre viser os interesse. Jo mere du får folk til at tale om sig selv, jo mere vil de opfatte dig som interessant og sympatisk.

Det drejer sig i høj grad om at spørge og lytte, og gerne i form af aktiv lytning. Det vil blandt andet sige, at du med dit kropssprog f.eks. med små nik viser, du lytter.

Du kan også spørge ind til ting, du ikke ville kunne spørge ind til, med mindre du har hørt efter, hvad de lige har sagt.

Eller du kan vise tegn på interesse ved at italesætte viden, du i forvejen har om personen eller virksomheden via research. Ros og smiger tæller også, men reelt skal du blot sige din mening højt, hvis ellers den er positiv.

I mine unge dage var jeg noget mere genert, og tilbageholdende end hvad godt var. Jeg havde store problemer med bl.a. at small-talk’e, men havde gengæld allerede dengang en umættelig appetit på viden og en stor nysgerrighed.

Da jeg først fandt ud af at bruge denne nysgerrighed til at indlede samtaler, har jeg ikke siden haft den slags problemer. Alle mennesker har nogle interessante sider, så bare spørg ind til noget, du godt kunne tænke dig at vide.

Brug fælles referencepunkter

Den anden mekanisme, du kan bruge, er den sympati, der opstår, når vi genkender noget fra os selv. Hjernen forsøger konstant at skabe mening i alle de sanseindtryk, vi modtager, og er derfor hele tiden på udkig efter kendte elementer eller sammenhænge. Derfor kan du bevidst udnytte, hvis du har kendskab til nogle ting du har til fælles med din samtalepartner.

Jeg stammer oprindeligt fra Svendborg, og en gang imellem hænder det at jeg har en samtale med et medlem, hvor det fremgår af CV’et at også han/hun kommer fra Svendborg. Jeg kan godt love dig, at jeg går helt i selvsving… jeg bliver nødt til lige at høre om de kender den eller den person, hvad var deres yndlingsværtshus og hvornår har de sidst været dernede. Det er en ganske naturlig menneskelig reaktion, der straks gør, man føler sig mere forbundet.

Andre eksempler kan være, hvis man dyrker den samme sport, har samme fritidsinteresser/hobby eller har gået på samme skole. Det behøver ikke at have nogen faglig relevans, effekten indtræffer under alle omstændigheder.

Bed om en lille tjeneste

Den tredje mekanisme går ud på at bede om en lille tjeneste. Det kunne være bede om et godt råd, tilladelse til at linke op på LinkedIn eller spørge om man må beholde den kuglepen, de har lagt frem sammen med notesblokken ved en samtale. Sympati-effekten opstår, fordi hjernen bytter om på årsag og virkning. Dem, man normalt gør tjenester, er som regel nære venner og familie, altså mennesker, man i forvejen godt kan lide. Når du får nogen til at gøre dig en lille overkommelig tjeneste, tænker hjernen: Jeg gør dig en tjeneste, ergo må jeg kunne lide dig.

Første gang jeg lærte denne mekanisme at kende var i en yderst inspirerende bog, “Få personlig indflydelse” skrevet af Morten Sehested Münster. Her fortæller han om Benjamin Franklin, opfinder, videnskabsmand og amerikansk politiker i 1700-tallet. Når han oplevede en særlig genstridig politisk modstander, benyttede han sig ofte af det trick, at han bad om at låne en bog af vedkommende. Bøger var mere værdifulde dengang, men ikke mere værdifulde end de gik med til at låne den ud. Derefter blev de altid mere medgørlige i debatterne p.g.a. ovenstående effekt.

Charme kan defineres som evnen til at få andre mennesker til at føle sig godt tilpas. Nu da du har læst dette blog-indlæg, og ved hvordan du kan charmere andre mennesker, så HUSK. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge charme for at opnå noget, skabe en relation, skaffe et job eller sælge noget.

Det kan også være en formål i sig selv at skabe lidt glæde, redde nogens dag eller sprede lidt god stemning. Så gå ud og øv dig, og gør samtidig verden til et lidt bedre sted.

Har du brug for sparring?

Hvis du er CA-medlem, kan du få gratis sparring og karriererådgivning