swipegesture

Advokathjælp for selvstændige

Er du medlem af CA? Så har du mulighed for at få CA Advokathjælp for selvstændige for 55,- kr./md. Så kan du bruge mindre tid på juraen og mere tid på din forretning. 

CA Advokathjælp tilbyder juridisk sparring til CA-medlemmer, som er selvstændige, freelancere og iværksættere. Det gælder også for dig, der som gratis studiemedlem i CA har tilvalgt CA Advokathjælp og driver egen virksomhed. Du har fuld adgang til fordelene som selvstændig straks efter din tilmelding til CA Advokathjælp.

CA Advokathjælp for selvstændige, freelancere og iværksættere omfatter:

  • kort gratis telefonisk rådgivning
  • adgang til gratis brugervenlige skabeloner til juridiske aftaler og korrespondancer i din virksomhed
  • hjælp til at vælge selskabsform og stifte dit selskab eller hjælp til at kræve penge ind fra dårlige betalere m.m. 
  • juridisk sikkerhed i form af rabat på advokatbistand til din forretning (fast lav pris eller nedsat timepris)

Se også afsnittet ”Hvornår er du omfattet af CA Advokathjælp for selvstændige?” nederst.

Telefonisk support

Du kan som medlem af CA Advokathjælp for selvstændige altid få kort telefonisk vejledning uden beregning, når du har eget CVR-nummer. Under vejledningen gør advokaterne dig bekendt med de vigtigste opmærksomhedspunkter i din sag og fortæller dig, hvordan opgaven bedst kan løses. For dig som er selvstændig eller freelancer, betyder det, at du kan få juridisk rådgivning om fx stiftelse af selskab, ansættelse af nye medarbejdere, kapitaloverdragelse og konsulentaftaler.

Rabat på advokatbistand med fast nedsat timepris

Uanset hvilke juridiske spørgsmål, der opstår i din forretning, kan du være tryg, når CA Advokathjælp er med dig hele vejen. Uanset om du har brug for kortere rådgivning, eller advokaterne løser opgaven for dig.
    
Har du brug for længere rådgivning til din virksomhed eller rådgivning om et emne, som du ikke ser her på siden? Så kan du som medlem af CA Advokathjælp benytte dig af CA Advokathjælp’s faste lave priser på advokatbistand til 1.650 kr./time ekskl. moms. Det er ca. halv pris i forhold til mange andre specialiserede advokatkontorer.

Efter rådgivningen kan du vælge at løse opgaven gennem en fastprisaftale eller ved timebetaling hos CA Advokathjælp – eller at få løst opgaven andetsteds. Du er altid velkommen til at kontakte CA Advokathjælp på 7020 2288 eller advokat@ca.dk, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse mere om de forskellige emner ved at klikke på punkterne herunder.

Aftaler med leverandører, kunder og ansatte
Når du stifter selskab
Faste priser på advokatbistand
Inkasso

Hvornår er du omfattet af CA Advokathjælp for selvstændige?

Du er omfattet af CA Advokathjælp for selvstændige, når du 

  • er ved at få eller har eget CVR nr
  • driver egen enkeltmandsvirksomhed eller I/S med op til 5 ansatte 
  • er i et kapitalselskab med op til 5 ansatte, hvor du er en del af ejerkredsen med en ejerandel på >49%

Ydelserne i CA Advokathjælp udbydes i samarbejde med Bird & Bird Advokatpartnerselskab. Du er ikke automatisk medlem af CA Advokathjælp, når du er medlem af CA a-kasse. CA Advokathjælp er en juridisk service, som du kan tilvælge, når du allerede er medlem af CA a-kasse.

CA Advokathjælp har min ryg

"Som enkeltmandsvirksomhed, er CA Advokathjælp en stor støtte for mig ved juridiske spørgsmål. Som selvstændig skal der være styr på mange ting, og så er det rart at vide, at juristerne altid sidder klar til at svare på mine spørgsmål om konsulentkontrakter eller anden advokatbistand."

Camilla Crawfurd, getgrowth.dk