swipegesture

Vejledning til efterløn

Indsendelse af ydelseskort

For at få udbetalt din ydelse til tiden, skal du indsende ydelseskortet ved udbetalingsperiodens udløb den næstsidste søndag i hver måned. Hvis du ikke har udfyldt dit ydelseskort senest 1 måned og 10 dage efter en udbetalingsperiodes udløb, mister du som udgangspunkt retten til ydelserne.

Hvis du ikke har haft arbejde eller indtægter

Hvis du ikke har noget at oplyse i hele udbetalingsperioden dvs. du ikke har haft arbejde, indtægter, holdt ferie eller andet som kan have betydningen for din ret til ydelser, skal du blot klikke næste trin og lade felterne være blanke på trin 2. Derefter kan du indsende ydelseskortet ved at klikke på næste trin.

Oplysninger om arbejde og indtægter mv.

Som efterlønsmodtager har du pligt til at oplyse om alt, der kan have betydning for retten til ydelser. Du skal derfor oplyse om:

a) Lønarbejde/ulønnet arbejde

Alt arbejde skal oplyses, også ulønnet arbejde og arbejde udført i udlandet - uanset hvornår på døgnet det er udført.

Du skal altid oplyse om dine arbejdstimer på den dag, du har været på arbejde du behøver dog ikke oplyse din indtægt pr. dag. Du skal altså ikke vente med at skrive timerne på, til du har fået udbetalt din løn. Bemærk! Hvis du har en indtægt på under 220,50 kroner (2014 tal), skal du oplyse din indtægt, da du så kan være omfattet regler om lempeligere fradrag.

Hvis du har fået godkendt frivilligt ulønnet arbejde, skal du dog kun skrive timerne på, hvis de overstiger det antal timer du er godkendt til.

For hver dag i ugen skal du oplyse antal arbejdstimer som timer og minutter og vælge arbejdsgiveren i drop down listen. Hvis arbejdsgiveren ikke findes i drop down listen, og heller ikke kan søges frem, skal du klikke på Ikke i liste for at kunne oprette arbejdsgiveren. Hvis arbejdstiden ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres dvs. du er honorar eller provisionslønnet, skal du oplyse både antal arbejdstimer og indtægten før skat.

b) Selvstændig virksomhed

Du skal oplyse om alt arbejde, du har haft i din selvstændige virksomhed. Det betyder, at du skal oplyse om alle de timer du måtte have brugt - også selvom de ligger udenfor normal arbejdstid og selvom du måske ikke har haft en indtægt.

Det gælder uanset om virksomheden drives i selskabsform eller i din ægtefælles navn, og uanset om virksomheden giver overskud eller ikke.

c) Øvrige indtægter

Al skattepligtig indtægt skal oplyses, uanset om den kommer fra arbejde eller er erhvervet på anden måde, f.eks. gennem et privat eller offentligt hverv.

Hvis du modtager pension, skal du oplyse pensionens art og størrelse (før skat).

Søger du, eller får du udbetalt ydelser efter lov om social pension eller en tilsvarende udenlandsk pensionsordning, skal du også meddele det til CA.

Det samme gælder, hvis du søger eller modtager erstatning på grund af en arbejdsskade eller hvis du har fået udbetalt dagpengegodtgørelse (G-dage).

d) Statens uddannelsesstøtte (SU, SVU m.m.)

Du skal oplyse, hvis du får statslig uddannelsesstøtte fx SU eller SVU.

e) Elevløn mv.

Hvis du deltager i uddannelse med elevløn, praktikløn eller lignende, skal du oplyse om den løn eller godtgørelse før skat, som du får under uddannelsen.

Godkend/indsend

Bemærk, at du ved indsendelsen erklærer på tro og love, at oplysningerne er korrekte. Oplysninger, der viser sig at være urigtige eller mangelfulde, kan medføre krav om tilbagebetaling af dagpenge mv. og tab af rettigheder og politianmeldelse. Det fremgår af § 86,stk. 1, og § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Kontrol og anden information

De oplysninger, som du giver på denne blanket, bliver kontrolleret. Det kan fx ske ved hjælp af oplysninger fra arbejdsgivere og myndigheder. Kontrol sker også ved registersamkøring.

I henhold til persondataloven skal det oplyses, at

  • CA kan indhente oplysninger fra din arbejdsgiver til brug for afklaring af dine rettigheder og pligter,
  • CA registrerer modtagne oplysninger,
  • CA benytter i kontroløjemed oplysninger i a-kassen og SKAT's indkomstregister til registersamkøring,
  • du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger a-kassen registrerer om dig, og
  • Du kan kræve at få forkerte oplysninger rettet.

Er du i tvivl? Kontakt os på telefon 3314 9045 eller mail ca@ca.dk.