swipegesture

Dagpengeret som nyuddannet

Du har ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, hvis du

  • har afsluttet en SU-berettigende uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • har haft bopæl og ophold i Danmark lige inden du startede uddannelsen og senest 14 dage efter uddannelsens afslutning
  • opfylder et sprogkrav
  • har meddelt os, at du har afsluttet din uddannelse, senest 14 dage efter du er blevet færdig. Læs mere her 

Hvornår?

Du har ret til dagpenge allerede fra dagen efter uddannelsen er afsluttet, hvis du uafbrudt har været medlem af CA i mindst ét år, før din uddannelse slutter,

Hvis du ikke har været medlem i mindst ét år, har du først ret til dagpenge som nyuddannet en måned efter uddannelsens afslutning.

Vigtigt: Du kan tidligst få ret til dagpenge fra den dag, du har tilmeldt dig som ledig på jobnet.dk og stillet dig til rådighed for fuldtidsarbejde som lønmodtager.

Hvor længe?

Du har ret til dagpenge i 1.924 timer indenfor en periode på 2 år. 1.924 timer svarer til fulde dagpenge i et år.

Hvor meget?

Dine dagpenge som nyuddannet afhænger af, om 

  • du er forsørger for et barn.
  • du er fyldt 30 år. 

Er du forsørger for et barn?

Du får # kroner om måneden før skat i dagpenge. Din sats falder ikke, så længe du er forsørger.

Er du ikke forsørger for et barn?

Du får 14.557 kroner om måneden før skat de første 481 timer, du er ledig. 481 timer svarer til 3 måneder som fuldtidsledig.  

Derefter bliver dagpengesatsen sat ned til

  • 12.645 kr., hvis du er fyldt 30 år.
  • 10.011 kr., hvis du ikke er fyldt 30 år.

Hvis du fylder 30 år, mens du er ledig, stiger dine dagpenge til 12.645 kr. fra den 1. i måneden efter du fylder 30 år.

Får du et barn, vil dine dagpenge stige til 16.694Dimittendsats-fuldtid-over30-første3mdr#Dimittendsats-fuldtid-over30-første3mdr16.694 kr. pr. måned før skat fra den 1. i måneden efter barnets fødsel, uanset hvor mange timer, du har modtaget dagpenge.

Få beregnet en ny dagpengesats

Uanset om du er forsørger eller ej, har du mulighed for at få beregnet en individuel og måske bedre dagpengesats, hvis:

  • du har fået udbetalt løn i mindst 3 måneder, efter du afsluttede uddannelsen, og
  • der er gået mindst 6 måneder siden du afsluttede uddannelsen.

Nyuddannet

Læs mere om dine muligheder som nyuddannet. Meld dig ledig, hvis du søger om dagpenge. Og husk at skifte status fra studiemedlem til nyuddannet - eller meld dig ind - senest 14 dage efter uddannelsen.